tirsdag den 31. januar 2017

Royal Rumble 2017 tribute (part 1) // Gangster's Paradise // January 2017

Royal Rumble PPV'et var i søndags. Det er mit yndlings PPV fra WWE, og det skuffede heldigvis ikke i år. Jeg har derfor valgt at lave to tribute videoer til det.

Den første har jeg knoklet med omkring 8 timer i dag og er netop blevet færdig. Det er med highlights fra de normal kampe. Part 2 vil blive med klip fra selve Rumble kampen. Jeg håber, jeg har energien til at lave den i morgen, men der er ingen garanti.

Valget af musik faldt på Like A Storm's cover af "Gangster's Paradise". Jeg er fuldstændig skudt i den sang for tiden, og den passede bare godt ind til de forskellige klip.


søndag den 29. januar 2017

Taske til tablet og tilbehør

I går syede jeg en taske til min tablet. Nogle af jer genkender måske stoffet fra vores bryllupsdag. Nu er det blevet genbrugt.

De to lommer foran er til oplader og høretelefoner.


















torsdag den 26. januar 2017

At være katteejer #8

Når katten sover i sengen og snorker så højt, at man bliver vækket midt om natten pga det.

onsdag den 25. januar 2017

The Usos tribute // Beaten In Lips // January 2017

Det var egentlig kun meningen, jeg ville starte på en ny tribute video i dag, men pludselig kørte det bare derudaf, og så var jeg blevet færdig. Ups... men et godt ups.

Jeg har valgt sangen "Beaten in lips" pga det høje tempo, som matcher Uso drengenes energi i ringen rigtig godt.



søndag den 22. januar 2017

Kane tribute // Blood Red Sandman // January 2017

Så fik jeg lavet endnu en tribute video. Denne gang til Kane - the devil's favourite demon, the big red machine, the big red monster - ja, kært barn har mange navne, også i wrestling verdenen. Selvfølgelig kunne han kun få en tribute på Blood Red Sandman sangen med de øgenavne, han render rundt med.

Desværre kom Apowersoft med en ny opdatering, lige da jeg skulle i gang med videoen, og opdateringen har desværre forringet kvaliteten af deres produkt, så videoklippene hakker mere end normalt. Jeg håber, de opdager fejlen snart og kommer med en ny opdatering, der fikser det, for jeg er virkelig glad for at bruge produktet til at optage videoklip med.

Anyway, her er videoen altså.



lørdag den 21. januar 2017

Korkpropper lavet om til et hjerte

Jeg fik ideen for flere måneder siden, og da jeg ikke selv drikker vin, bad jeg mine forældre om at gemme propperne fra deres. I dag har jeg så spraymalet dem og lavet dem om til et hjerte. Valentine er jo lige rundt om hjørnet, og det er jo altid en god undskyldning for at være lidt kreativ, selv om jeg ikke fejrer det.


søndag den 15. januar 2017

At være katteejer #7

Når man sidder på sofaen og spiser en portion havregryn, og katten mener, at man da bestemt har tænkt sig at dele.

onsdag den 11. januar 2017

Seth Rollins trubute // Monster // January 2017

Så fik jeg endelig lavet en Seth Rollins tribute. Jeg har ønsket at gøre det længe, men jeg var tilbageholdende, da jeg var meget i tvivl om musik valget. Jeg har hele tiden ønsket at bruge denne sang, men jeg opdagede, at den allerede var brugt flere gange til samtlige Shield gutter. Til sidst blev jeg enig med mig selv om, at det ikke gjorde noget, at der kom endnu en video til en af dem med den sang. Så her er den så - en tribute video til den sidste af de tre Shield gutter.



mandag den 9. januar 2017

Nøgler lavet om til øreringe

For en lille måneds tid siden tabte jeg Caspers jakke på gulvet, og to små møgler røg ud af den ene lomme. Han sagde, han ikke anede, hvor hængelåsen til dem var blevet af, så jeg snuppede dem. I dag har jeg lavet dem om til et par øreringe.























lørdag den 7. januar 2017

Alexa Bliss tribute // Blue Eyes // January 2017

Jeg startede på en ny tribute video i går, og jeg nåede ret langt, så her til morgen fik jeg den færdiggjort. Denne gang for the wicked witch, the five feet of fury, Alexa Bliss. Hun debuterede for nogle år siden, og jeg var vild med hende fra start af. I dag er hun Smack Down women's champion, og den titel har hun fortjent.



torsdag den 5. januar 2017

At være katteejer #6

Når man åbner terassedøren for at lukke kattene ud, og den ene flygter tilbage i stuen, fordi et snefnug fløj ind ad døren og ramte hende på snuden.

onsdag den 4. januar 2017

Mine foretrukne ruter i Farm Empire

Jeg spiller en del inde på KomOgVind.dk. Et af de spil jeg spiller meget er Farm Empire. Jeg har lagt mærke til, at mange nye spillere spørger efter hvilke ruter, der er bedst at køre for at komme hurtigere op i spillet, så her er mine foretrukne ruter.

USA:
Høne
And
Hest
Kalkun
Hindbær
Æbletræ
Dambrug
Sushibar

AUSTRALIEN:
Australorp
Emu
Kænguru
Koala
Næbdyr
Quandong
Hvid haj
Seaworld

ANTARKTIS:
Pingvin
Søgræs
Istransport
Isskulptur
Fiskekonserves
Hvalros
Moskusokse
Inuit beklædning

mandag den 2. januar 2017

The Shield tribute // Warriors // January 2017

Så fik jeg lavet årets første tribute video. Jeg troede ærlig talt ikke, jeg ville blive færdig med den her til morgen, men pludselig kørte det hele bare rigtig godt, og så var den færdig.

Det er The Shield igen. Jeg har stadig klip liggende til et par videoer mere med dem. Jeg er jo en af de fans, der savner dem rigtig meget sammen. Rygterne i wrestling verdenen kører på højtryk omkring, at de skal gendannes senere i år. Jeg håber, men lad os nu se.

Jeg har ønsket at bruge Warriors sangen til dem et stykke tid, og nu da jeg har fået det gjort, er jeg virkelig glad for valget. Den passer så godt til dem, synes jeg.



Ændringer på bloggen

Hele 2016 lavede jeg jo en "ugen der gik" serie. Denne serie har jeg ikke tænkt mig at fortsætte i 2017. Da jeg startede på den, kunne jeg på ingen måde vide, at jeg i 2016 ville blive så syg, at jeg var gennem flere undersøgelser på diverse hospitaler og et par operationer. Det har et eller andet sted været rart at kunne dokumentere dette forløb, og det var også noget af det eneste, der fik mig op fra sofaen i lang tid, hvor jeg stort set ikke kunne bevæge mig pga smerter.

Men anyway, jeg ønsker ikke at køre denne serie endnu en gang. Det sidste lange stykke tid har jeg ikke rigtig følt for hverken at se tv eller læse. Jeg sidder mest ved computeren og skriver historier eller laver tribute videoer, da det er det eneste kreative, jeg rigtig føler for at lave for tiden. Videoerne deler jeg herinde, men historierne deler jeg kun på en hjemmeside, som er ment for dette. Det er fanfiction, og jeg skriver alt andet end stuerene historier, så det synes jeg ikke skal ind på bloggen.

Jeg overvejer måske at samle en "månedens bedste" med, hvad jeg har set og læst i stedet for, men jeg er langt fra sikker på, jeg ender med at gøre dette. Det er bare en tanke, jeg lige pt leger med.

Men det er altså, hvad der bliver ændret for fremtiden. Jeg er her stadig, og jeg vil stadig lave indlæg med hverdagsting, når jeg lige føler for det. Det vil bare ikke blive en fast ting med alt, hvad jeg har lavet gennem ugens løb.

søndag den 1. januar 2017

Ugen der gik: uge 52

Så nåede vi gennem årets sidste uge. Jeg var ikke sikker på i begyndelsen af 2016, om jeg ville ende med at lave sådan et indlæg her hver eneste uge hele året igennem, men det gjorde jeg.

Vi var til julefrokost hos mine forældre mandag. Min bror, svigerinde, nevøer, fætter + kone og børn kom også. Det var hyggeligt.

Vi var på den årlige shoppingtur i Rosengårdcenteret sammen med svigerfamilien. Hyggeligt som altid men der var alt for mange mennesker derinde, så vi tog tidligt hjem. Jeg fik dog en ny sandfarvet top, som var sat helt ned til 105 kr.

Thomas kom på besøg. Det var hyggeligt lige at have ham hængende nogle timer. Det var også længe siden, jeg havde set ham.

Vi var ude og spise hos mine forældre torsdag. Det var taget hensyn til mig og lavet et par rødbedebøffer ved siden af den steg, de andre fik. Tak mor.

Nytårsaften blev brugt som altid i selskab med Grill og Heidi. Vi fik prøvet den nye udvidelsespakke til Det Dårlige Selskab. Det er altså et sjovt spil.

I denne uge så jeg:
Sense8: A Christmas special
Et afsnit på næsten to timer, så det var jo ligesom en spillefilm. Sæson 2 skal først komme til maj, men de havde altså lavet sådan en Christmas special.