lørdag den 10. december 2016

WWE kommer til Danmark for første gang, og jeg skal med (total happy)

Jeg må bare lave dette indlæg, da jeg er så glad. Som den faste læser allerede ved, så er jeg stor wrestling fan og ser WWE hver eneste uge. Jeg har været fan i 30 år, og jeg troede aldrig, jeg skulle opleve den dag, hvor de ville komme til Danmark og optræde. Hvert år tager de på en Europa turne, og Skandinavien er altid blevet forbigået, men alt det ændrer sig til næste år. Danmark og Sverige er nemlig på touren for første gang.

WWE er delt i to hold: RAW og SmackDown. Det er SmackDown holdet, vi får. Det betyder, at jeg desværre ikke får set mine to favoritter Roman Reigns og Seth Rollins, som er på RAW holdet, men det skal nok stadig blive en rigtig fed oplevelse. Der er så mange gode wrestlere på SmackDown holdet også. The Miz, Dolph Ziggler, Becky Lynch, Alexa Bliss, AJ Styles, Dean Ambrose, Randy Orton, Bray Wyatt... ja, jeg kunne blive ved.

Billetsalget startede torsdag morgen kl 10, og jeg sad klar. Jeg ville gerne have front row billetter, men de var væk på et minut, så vi fik billetter på række 14.

Der er fem måneder til, og jeg glæder mig helt vildt.

Jeg håber, det bliver en udsolgt succes, så Danmark fremover vil være på Europa touren hvert eneste år.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar