søndag den 4. december 2016

Ugen der gik: uge 48

Julepynten blev fundet frem i denne uge og hængt op. Jeg føler mig dog ikke i julestemning overhovedet i år, men sådan er det tit med mig.

Vi var i biografen, hvor vi så den danske film Undercover. Jeg fandt den virkelig morsom og grinte rigtig meget. Den kan klart anbefales.

Jeg var til frisør for at få rettet spidser. Derefter gik jeg i gang med et større farvningsprojekt, så nu er mit hår sort og pink. Det pink sidder i de nederste ti cm af mit hår. Der er billede af det på Instagram.
Instagram profilnavn: DenLilleVerden

Mine forældre inviterede os på Asia Restaurant, nu da den endelig er åbnet i Svendborg også. Det var rigtig lækkert, og der var meget at vælge mellem som vegetar også, hvilket jo var skønt for mig.

Jeg prøvede at lave selleri bøffer og veganske "nutella" brownies. Begge dele smagte godt, og jeg kommer til at lave det igen på et tidspunkt.

Casper havde fødselsdag. Jeg gav ham en Teemo t-shirt, en musemåtte med et billede af Panda på og tre ildfaste fade.

I denne uge så jeg:
The gamechangers
En autentisk film om folkene bag ved GTA spillene og den shitstorm, de endte i, da de i sin tid udgav San Andreas udgaven. Jeg spiller ikke GTA, men filmen var rigtig god og kan klart anbefales. Daniel Radcliffe spillede fantastisk som altid.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar