søndag den 27. november 2016

Ugen der gik: uge 47

Casper prøvede at bage pekan tærte til os i denne uge. Jeg har længe ønsket at smage det, og da Netto for et stykke tid siden havde pekan nødder som en parti vare, skyndte jeg mig at købe en pose. Det smagte godt, men det lå meget tungt, og jeg kunne ikke spise mere end et stykke.

Vi var ude hos mine forældre, og vi tog ud for at købe juletræer sammen. Jeg vil altid have et rødgran, da jeg synes, de er langt kønnere med deres mange tynde grene. Jeg fandt et sødt lille et til 90 kr.

Jeg måtte lære min mor lidt om vegetar mad, da hun spurgte, om hun bare skulle lave en skål salat til mig, mens de andre fik rigtig aftensmad. Jeg tog hende med i Kvickly, hvor vi købte nogle færdiglavede rødbedebøffer. Dertil fik jeg råstegte kartofler og salat ligesom de andre, mens de andre spiste steaks i stedet for rødbedebøffer.

Jeg har knoklet meget med min næste tribute video. Jeg har set timevis af wrestling og er kun omkring halvvejs igennem alle de kampe, jeg skal se for at finde passende klip fra. Den video bliver vist ikke lige færdig foreløbig.

I denne uge så jeg:
Survivor series
Et wrestling PPV. Jeg var spændt på det, fordi Survivor series sidste år var så ringe, men i år var det rigtig godt.
Internet famous
En lille komedie film med en del youtubers i rollerne. Den var sjov.
Gilmore girls: A year in the life
Den fulgte godt med på den originale serie og havde samme humor. Jeg syntes dog, det var en underlig slutning.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar