mandag den 22. august 2016

Ugen der gik: uge 33

Jeg startede ugen ud som de sidste to uger: en tur til tandlægen. Jeg skulle endelig have krone på tanden, og nu er det hele endelig overstået efter alle disse besøg. Det var en dyr omgang, men det skulle jo gøres.

Min mor havde fødselsdag, så der var vi ude. Desværre kunne vi ikke blive så længe, da det gjorde ondt i min mave med tarmen. Det er værst, når jeg sidder ned, og ved sådan en fødselsdag sidder man jo bare rundt om et bord hele tiden.

Jeg var på hospitalet for at tale med en læge på kirurgisk afdeling. Han vil godt operere. Det gjorde mig glad at få den nyhed. Selv om han derefter sad og penslede diverse skrækscenarier ud med, hvad der kan gå galt (det skal han jo informere om) blev mit smil bare på, for han havde sagt, han vil operere. Han var dog irriteret, for endometrioselægen der åbnede mig i forrige uge har åbenbart lavet to fejl i min sag. For det første er det procedure på hospitalet, at de skal ringe til kirurgisk afdeling, når de finder den slags undervejs i en undersøgelse, så en læge kan komme og kigge med, mens man ligger i narkose. Dette havde hun ikke gjort. Derudover har hun smidt videooptagelsen af undersøgelsen væk, så han på ingen måde kan se, hvordan det ser ud i min mave. Han skal derfor åbne mig op lidt i blinde, når han skal operere, og der er derfor også en lille chance for, at han lukker mig igen uden at operere, hvis det viser sig at være umuligt.

Dagen efter samtalen på hospitalet kom der e-post med min operationsdato. Jeg skal heldigvis ikke vente særlig længe. Jeg skal til samtale d. 5. september, og så skal jeg opereres d. 7. september.

Jeg var nede og besøge svigerne søndag. Spejdernes årlige loppemarked var den dag, og det vil vi selvfølgelig gerne støtte op omkring, eftersom svigerfar er en af spejderlederne. Jeg købte to pakker servietter, seks skeer og to glas.

I denne uge så jeg:
Sæson 2 og 3 af Vampire diaries
Jeg er stadig meget splittet med denne serie. Den er alt for teenage agtig meget af tiden, men hvert afsnit gemmer på nogle gode jokes og nogle blodige scener, som tager teenage delen ud af det, og det er det, der gør, jeg bliver ved med at se den. Jeg må dog indrømme, jeg sover rigtig meget i afsnittene, og ind imellem er der pludselig introduceret nye roller, eller nogle er blevet slået ihjel, når jeg vågner, og det gør mig faktisk ikke noget, at jeg går glip af en del.

I denne uge læste jeg:
Martin Schmidt - Livet er en gave (Mit møde med Ole Henriksen)
Den var kedelig.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar