onsdag den 24. august 2016

Cheesecake og brombær

Jeg har leget lidt i køkkenet for et par dage siden. Det er brombærsæson, og både min mor og min svigerfar havde plukket til mig, så jeg fik rigtig mange. Derudover havde jeg besluttet mig for at teste en ny cheesecake opskrift, som dog intet havde med brombær at gøre.

COLA/CITRON CHEESECAKE

 Ingredienser:
250 g havrekiks 
100 g smør 
200 g flødeost 
400 g creme fraishe 
2 spsk flormelis 
2 citroner
2,5 dl cola

Fremgangsmåde:
Opvarm ovnen til 200 grader (almindelig ovn).
Knus kiksene og hæld krummerne i en skål.
Smelt smørret og bland det med kiksekrummerne.
Hæld blandingen i et tærtefad og tryk det godt ned i formen.
Bag bunden i ti minutter.
Tag den ud og lad den køle lidt af, før du ligger osteblandingen på.
Riv skallen af den ene citron og pres saften af den.
Rør flødeost, creme fraishe, flormelis, citronskal og citronsaft sammen i et skål.
Fordel massen på kiksebunden.
Bag kagen i 15 minutter.
Lad kagen køle helt af, før du laver colablandingen.
Riv skallen af den anden citron.
Kog cola og citronskal til det koger ind til en siruplignende konsistens.
Lad det køle af.
Når det er koldt, presses saften af den anden citron og blandes i.
Hæld colablandingen ud over cheesecaken.
Lad kagen køle af i køleskabet, så colablandingen når at trænge ing og stivne over osteblandingen.


 


















BROMBÆRGRØD

Ingredienser:
500 g brombær 
5 dl vand 
150 g sukker 
2 tsk vaniljesukker 
2 spsk kartoffelmel 
1 spsk sukker
Fremgangsmåde:
Kog bær og vand i 5 minutter under låg.
Sød grøden med sukker og vaniljesukker under svag varme.
Hæld kartoffelmel i mens du rører godt rundt.
Stil gryden til side og lad den køle lidt af.
Hæld gryden i en skål.
Drys 1 spsk sukker over for at undgå, den trækker skind.
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
BROMBÆR FLDØEIS (8 pind is)
 
Ingredienser: 
500 g brombær 
130 g sukker 
2 dl vand 
Saften fra 1 citron 
1/4 l piskefløde
 
Fremgangsmåde:
Hæld brombær, sukker, vand og citronsaft i en skål og blend det.
Hæld det gennem en finmasket si og pres saften ud af pureen.
Hæld fløden i saften og rør det rundt med en ske.
Hæld massen i 8 isforme og frys dem ned, til de er klar.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar