fredag den 8. juli 2016

Folk der irriterer mig i det offentlige rum

Jeg passer hund i denne uge, og i den anledning er jeg kommet til at tænke på et irritations moment: folk i det offentlige rum. Jeg vil derfor lave et indlæg om nogle få forskellige typer, der irriterer mig i det offentlige rum.

1: Hundeejere der efterlader lorteposen på jorden.
Jeg har intet imod, hvis folk lader hundelorten liggende, selv om den kan være nok så irriterende at træde i. Den er væk inden for 14 dage med næste regnskyl, og skoene kan da i det mindste vaskes. Det irriterer mig derimod, når folk putter lorten i en pose og derefter smider posen på jorden i stedet for at tage den med sig, til man kommer forbi en skraldespand. Det er skidt for miljøet, da det tager mange år for sådan en plasticpose at blive nedbrudt.

2: Rygere der har en tændt cigaret med ind i flaskerummet.
Jeg er selv tidligere ryger, men jeg har aldrig gjort dette. Nogle supermarkeder har flaskeautomaten udenfor, hvor du går ind af en seperat dør til den, men dette er altså stadig et "rygning forbudt" område, da man teknisk set er inde i bygningen. Det er virkelig ubehageligt at skulle ind i sådan et rum, lige efter en pulsende person har været derinde med en tændt smøg i hånden. Det stinker, og røgen er så ubehagelig at stå i, og samtidig vil astmatikere have et problem med at gå derind.

3: Passagerer der skubber for at komme først ind i toge og busser.
De folk der absolut skal ind først for at få en siddeplads. Vi vil selvfølgelig alle gerne komme ned at sidde, men det er ikke altid muligt i myldretrafikken, og der er virkelig ingen grund til at skubbe til folk for at komme først til. I stedet for kan man jo komme et par minutter tidligere til stoppestedet og stå først i køen.

4: Passagerer der vil ind i toget, før folk er kommet ud af det.
Igen en virkelig ubehagelig oplevelse, da alle vil blive skubbet til, og det bremser for "trafikken" mellem menneskerne, og det vil tage længere tid at komme fra stationen. Lad nu folk komme ud af toget, før du går ind i det.

2 kommentarer:

  1. helt enig i nr 1, og jeg forstår slet ikke... når de nu har samlet op, så det da mærkeligt bare at smide den. selv de biologisk nedbrydelige poser er altså længe om at blive nedbrudt.
    Personligt samler jeg altid op når muligt, men nogle gange sider hunden altså inde i en busk.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det ved jeg godt, og lorten er også væk inden for 14 dage ved næste regnskyl, så den slags irriterer mig ikke. :-)

      Slet