søndag den 1. maj 2016

Ugen der gik: uge 17

Uge 17:

Jeg havde fødselsdag i denne uge. Det var i onsdags. Jeg havde ingen gæster på selve dagen (familien var der jo i sidste uge som nævnt i uge 16 indlægget), så Casper tog mig ud og spise på vores yndlings restaurant Shang-hai. Da de hørte dernede, jeg havde fødselsdag, blev der sat fødselsdagssang på, og jeg fik en æske med noget kiksechokolade. Virkelig flot æske med mange spændende og lækre smagsvarianter i. I øvrigt spiste vi buffet dernede, og deres laks var bare så saftig og lækker, mens deres and var helt igennem fantastisk som altid.

Jeg blev som sagt 35 år, og det var første gang, jeg oplevede, at det sneede på min fødselsdag. Det var vildt mærkeligt. Vi plejer jo at kunne rende rundt i t-shirt på den dato.

Jeg farvede hår. Farven hed cappuccino brown, men den blev sort i mit hår. Jeg kan godt lide sort hår til mig selv, men jeg har allerede en sort hårfarve stående i skabet herhjemme, så jeg kunne have sparet de penge, hvis jeg havde vidst, farven ikke blev brun, som der stod på pakken.

Vores bedste venner Grill og Heidi var her fredag til en mini fødselsdag. Det var hyggeligt som altid, og der blev lagt planer omkring Melodi Grand Prix om et par uger, som vi altid ser sammen. Eller... vi piger ser det, mens drengene leger med computere.

I denne uge så jeg:
Sæson 4 og 5 af Buffy the vampire slayer
Ja, jeg er stadig i gang med den serie, og jeg har tænkt mig at fortsætte, til jeg er igennem alle 7 sæsoner. Den bliver sjovere og sjovere, og det er virkelig et stort plus, at Spike er blevet en fast rolle nu.

I denne uge læste jeg:
Kirsten Jacobsen - Den andens liv
Det var en mørk tid, der aldrig må gentages.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar