tirsdag den 24. maj 2016

Guldbarre udfordring: orange knas

Så blev det tid til orange knas, hvilket var den, jeg måtte tænke længst over. I sidste ende valgte jeg at forsøge mig frem med nogle muffins. De blev gode, men desværre hang de ret godt fast i papiret. Jeg ved ikke, om det var fordi, jeg valgte at bruge rismælk. Smagen fejlede dog som sagt intet. Der blev 7 muffins ud af dejen.












Ingredienser:
45 g guldbarre orange knas
2 æg
50 g sukker
1 dl mælk
1 tsk bagepulver
150 g mel
2 tsk vaniljesukker
½ tsk kardemomme

Fremgangsmåde:
Slå æggene ud i en skål og pisk dem godt ud.
Hæld alle ingredienser på nær guldbarre i skålen og rør rundt til du får en lind dej.
Hak chokoladen i mindre stykker og vend dem forsigtigt rundt i dejen.
Hæld dejen i muffins forme.
Bag kagerne på 200 grader i 20 minutter (almindelig ovn).


Ingen kommentarer:

Send en kommentar