mandag den 29. februar 2016

Uge der gik: uge 8

Uge 8:

Jeg bagte chokolade muffins med skildpadde mousse, og de smagte rigtig godt. Moussen var enormt spændende og god i smagen, så den skal klart bruges igen i andre projekter.

Jeg var til bogudsalg i Arnold Busck både i Svendborg og i Odense. Jeg købte fem bøger i Svendborg og fire bøger i Odense.

Panda var i ugens Ude og Hjemme. Desværre har de snydt mig, så jeg har ikke fået de 200 kr, man ellers skal have, hvis de vælger ens billede til bladet. Jeg har skrevet til dem både via deres eget mail system på hjemmesiden og på facebook, men jeg bliver ignoreret begge steder.

Vi tog til Odense lørdag og mødtes med Caspers søster Marie. Der var sæsonstart hos Paradis Is, så mellem kl 10 og klokken 14 kunne man få to kugler gratis is. Vi var der lidt i 10, og der var allerede en pæn kø. Is fik vi dog. Jeg fik hasselnød og peach ice tea, Casper fik lakrids og hvid chokolade med jordbær og lakrids fudge, Marie fik hyldeblomst og jordbær. Derefter shoppede vi lidt i Rosengårdcenteret, Ikea og Bilka.

Søndag var vi nede hos svigerforældrene. Som altid var det rigtig hyggeligt.

Komfuret gik i stykker i løbet af ugen. Fjederen i venstre side af ovnlågen ville ikke fungere længere, så lågen kunne ikke lukkes korrekt. Den stod og gabte halvanden cm. En af gårdmændene kom og skiftede komfuret, og jeg fik en hyggelig samtale med ham.

I denne uge så jeg:
Fast lane
Wrestling PPV. Det var et rigtig god show.
Christmas ice sculpture
Det var en sød lille film, men så er der heller ikke mere at sige om den.
Sæson 1 af Open heart
Det er en rigtig god serie, og jeg slugte alle 12 afsnit i træk. De varer kun 22 minutter pr afsnit, så det tog lige omkring 4 timer. Nu venter jeg spændt på, at de får filmet sæson 2 færdig og får den udgivet.

I denne uge læste jeg:
Philippe Petit - At nå skyerne
Han var en vild artist og linedanser, der præsterede at spænde en line ud i nattens mulm og mørke mellem Twin Towers, og om morgenen gik han så ulovligt hen over den med livet som insats. Historien er vild og spændende, men han er desværre ikke den bedste forfatter.
Eigil V. Knudsen - Rejseholdet rykker ud
Jeg kan aldrig få nok af autentiske kriminalsager.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar