lørdag den 13. februar 2016

Banoffee pie

I dag har jeg prøvet en ny kage opskrift. Den hedder banoffee pie. Den tog i alt fire timer at lave, så man skal have god tid. Det er dog ikke besværligt, da tre af timerne går på at koge karamellen, og den passer mere eller mindre sig selv.

Ingredienser:

BUND:
200 g digestive kiks
100 g smør

FYLD:
1 dåse kondenseret mælk
3-4 bananer
1/4 l piskefløde
160 g guld barre med mælk

Fremgangsmåde:

Fyld en kasserolle med vand, kom dåsen med kondenseret mælk i og kog den i tre timer.
Sørg for at dåsen hele tiden er dækket med vand.
Tag dåsen op af vandet og stil den til side, så den kan køle lidt af.
Lav bunden imens.
Knus kiksene fint.
Smelt smørret
Bland kiks og smør.
Beklæd en springform eller et tærtefad med et stykke bagepapir.
Kom kikseblandingen ned i og pres bunden fast og jævn.
Stil den i køleskabet en halv time, så bunden sætter sig rigtigt.
Dåsen med kondenseret mælk som nu er blevet karamel åbnes og hældes ud over bunden og fordeles forsigtigt.
Skær bananerne i skiver og læg dem oven på karamellen.
Pisk fløden og fordel den oven på fløden.
(Hvis du vil have krymmel på som ekstra pynt, er det nu det skal på.)
Del chokoladen i mindre stykker og pynt kagen.

Og nu billeder af resultatet, for det skal I ikke snydes for.

Før pynt:



















Efter pynt:


















Jeg er spændt på at smage den. Jeg har ikke prøvet at lave den før, så jeg ved ikke, hvad jeg skal forvente af smagen. Den er dog først til i morgen, hvor vi får gæster.

Husk min GIVE AWAY som kører indtil i morgen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar