torsdag den 26. november 2015

Min mening om Black Friday

Ja, det er jo i morgen, og jeg vil gerne lige dele min mening om det. I behøver ikke være enig.

Rent ud sagt synes jeg, det er til grin. Black Friday er i forlængelse af Thanksgiving (som er i aften) ovre i USA, og da vi ikke har den helligdag herhjemme, forstår jeg ikke hvorfor, vi har taget Black Friday hjem.

Derudover holder butikkerne jo ikke Black Friday, som det egentlig skal holdes. Det er meningen, det skal være fuldstændig sindssyge tilbud startende fra 75%. Mobiler helt til 1 dollar og mere i den dur. Herhjemme reklamerer de med, at man kan spare 10-20%, og nogle få butikker siger 25%, men det er jo det samme som et helt normalt udsalg. Det er derfor, jeg synes, det er fuldstændig til grin at kalde det for Black Friday. Kan de ikke bare sige, at de holder et almindelig udsalg, som de plejer?

Prøv at gå på youtube og søg efter Black Friday videoer. Så kan I se, hvor vanvittigt det er. Folk er blevet skadet alvorligt, og nogle er endda døde, i masserne af mennesker der går helt amok over disse voldsomme tilbud. Det er ikke det, jeg ønsker herhjemme. Misforstå ikke mit indlæg. Jeg vil bare have, butikkerne stopper med at kalde et helt normalt udsalg for Black Friday, for det har intet med den dag at gøre.

Her er en enkelt video på 5 minutter, der fortæller om flere af disse ulykker. Det er bare en af mange videoer på youtube.


Husk min GIVEAWAY som kører indtil i morgen.

1 kommentar:

  1. Black Friday is really big in Scotland, for some reason! Last year there were riots and everything - never seen the like before :-| I does bring on the worst in people sometimes :-|

    SvarSlet