søndag den 29. november 2015

Julesang nr 1 (første advent)

Så kom første advent. Jeg har været tidligt oppe og åbne vores adventspakker (de indeholdt lakrids julekalendere), og adventskransen er allerede tændt, men nu er det tid til at starte på dette års julerier på bloggen. Jeg lovede jo en julesang hver advent, men jeg lovede også, at det ikke ville være de klassiske julesange fra radioen, som vi alle kender og kan synge med på.

Den første julesang bliver "Jul igen pul igen" med Dan Turell. Jeg kan stadig huske, første gang jeg selv hørte den. Jeg hørte den nemlig først som 17 årig, da jeg var på vej hjem i bilen med min mor og min "bedstemor" efter at have optrædt i stykket "Kvinderne fra Kaliensk", og af en eller anden årsag valgte radiostationen at spille den, selv om den ikke bliver spillet i radioen særlig tit. Jeg grinte mere og mere undervejs, og til sidst hvor han siger "en jul til og jeg er på Satans side", der var jeg helt færdig af grin. Dette var jo også i min teenagetid, hvor jeg selv var en stor julehader, så den sang ramte bare perfekt dengang.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar