søndag den 1. november 2015

1 års bryllupsdag

Så er der gået et helt år, siden vi blev gift. Tiden går hurtigt. Hvis du vil se billeder fra brylluppet så klik her.

Da Casper altid har sat sig på årsdagen for, at vi fandt sammen, har jeg sat mig på bryllupsdagen, hvor jeg står for at pynte bordet. Da 1 år er papirsbryllup, har jeg lavet hjerter af min udstanser til at pynte bordet med.

Hele bordet.












Hjerter på tallerknerne.


















Hjerter på bordet mellem tallerknerne.





















Kagetopfiguren fra brylluppet for ende af hjerterne på bordet.





















Jeg havde glemt at stille figuren på bordet, da jeg tog de første tre billeder. Det er derfor, den ikke er til at se på billedet af hele bordet.

Vi har allerede hygget os i dag. Først tog vi til et genbrugs/antik marked i Midtbyhallen i Svendborg. Der fik jeg købt en strikket vest. Derefter tog vi hen på Under Uret for at prøve deres nye brunch, som blev lanceret i mandags. De har gjort sådan nu, at man selv kan sammensætte sin brunch tallerken ud fra et skema, hvor man sætter krydser. Det er en fantastisk idé. Jeg valgte øllebrød med fløde, ananas med myntesukker og en smørbirkes. Jeg kunne ikke så godt lide smørbirkesen, da den var alt for sød, men jeg smagte for første gang i mit liv øllebrød, og det var faktisk rigtig godt. Casper valgte fem ting på hans tallerken, og han var vild med det hele. Derefter tog vi hjem og tændte for Netflix, hvor vi så "Hitchhiker's guide to the galaxy", da jeg aldrig har fået set den. Efter den pyntede jeg bordet, mens han startede på maden. Vi skal have roastbeef. Lige nu er stegen i ovnen. Casper er lige på toilettet, mens jeg uploader billeder og skriver dette indlæg, og derefter har vi besluttet os for at spille lidt LOL. Efter aftensmaden i aften skal vi selvfølgelig traditionen tro have resterne af bryllupskagen (tiramisu), som har været frosset ned et helt år, og vi har købt en lille flaske mousserende vin dertil. Derefter ved jeg ikke helt, om vi beslutter os for endnu en film. Det finder vi ud af i aften.

2 kommentarer:

  1. Wow is that a year already???? That has been a quick year! Congrats on one year :-D

    SvarSlet
    Svar
    1. Yeah, time goes fast sometimes. And thanks.

      Slet