torsdag den 8. oktober 2015

A poem for mornings

Jeg står altid tidligt op. Det er ikke frivilligt, men min kat Osiris vækker mig gerne allerede kl 4.30, hvis han kan slippe af sted med det. Nogle gange får jeg dog lov til at sove helt til kl 5.30, eller kl 6 hvis jeg er ekstra heldig, men det er sjældent. Derfor starter jeg gerne morgenen ud med en kop cappuccino, så jeg er lidt mere frisk. Den anden dag faldt jeg så over dette morgen digt, som passer rigtig godt til min situation.














Husk min GIVE AWAY som kører indtil onsdag d. 28. oktober.

2 kommentarer:

  1. One of my cats has started to wake me up about 3.30am by pawing me and purring like mad! I cannot be mad at him! I try to get him in the bed with me for a cuddle and usually he settles again! :-)

    SvarSlet
  2. Osiris is so annoying. First he scratches in the clothes cabin. Then he scratches in the bed. Then he jumps on bed and chews on my fingers and my nose. And if I still refuse, he starts putting his claws into the soft skin in my neck. That hurts!

    SvarSlet