torsdag den 29. oktober 2015

10 questions tag

I går aftes faldt jeg over dette indlæg på bloggen Pia Lyngs Verden, og jeg besluttede mig for at hugge den til min blog her til morgen og svare på spørgsmålene. Jeg synes jo, den slags blogindlæg er sjove.

Hvad skal du lave i dag?
Jeg har faktisk ingen planer i dag. Jeg regner med at hygge på sofaen med noget Netflix og spille lidt LOL med manden, hvis han da ellers har lyst til at spille i dag.

Er du opkaldt efter nogen?
Ja, det er jeg faktisk, og hun aner det ikke, da hun og jeg aldrig har mødt hinanden. For mange år siden før jeg blev født, snakkede min far med den originale ejer af tøjbutikken Stine & co. Manden havde kaldt butikken sådan, fordi hans datter hed Stine. Datteren var ikke mange år gammel, og min far mødte hende samme dag, og han syntes, hun var den sødeste lille pige, han nogensinde havde set, og derfor besluttede han sig for, at hvis han nogensinde fik en datter, skulle hun hedde Stine efter den pige.

Hvornår fik du din første telefon?
På min 18 års fødselsdag.

Tror du på kærlighed ved første blik?
Ja.

Hvor mange kanaler har du?
Det ved jeg ikke, men det er ikke så mange. Jeg har den lille pakke fra Elforsyningen, men kun fordi vi er tvunget til at have minimum den, her hvor vi bor. Hvis det stod til mig, havde vi slet ikke noget fra dem. Dog ser jeg næsten aldrig andet end Kanal 5, hvis jeg overhovedet ser tv. For det meste tænder jeg for Netflix eller WWE Network via apple boxen, som er sat til tv'et.

Ønsker du dig en tatovering? Hvilken?
Jeg har allerede fire, men jeg vil gerne have flere. Jeg vil gerne have en søslange på højre skulder, og jeg vil gerne have min gamle plejehund Emma på højre lår. Jeg overvejer også andre, og ens for alle dem jeg har og ønsker, er at de alle er af dyr.

Hvilken årstid er din yndlings?
Sommer. Jeg er meget kuldeskær, da min kropstemperatur er lidt lavere end gennemsnittet, så jeg fryser altid og har brug for sommer og sol for at få lidt varme i kroppen.

Hvad er det første, du gør, når du står op om morgenen?
Min morgen rutine er ens hver morgen: give dyrene vand, tisse, børste tænder, gå i bad, trække fra og åbne vinduer, tage tøj på.

Hvilke gaver er de bedste?
Dem fra min mand da han altid overrasker mig fuldstændig.

Hvad skal du til jul?
Være sammen med min familie. Jeg tror nok, vi i år rykker julen væk fra mine forældre og ud til min bror og hans kone stedet for.

1 kommentar:

  1. Ej hvor hyggeligt, at du også har snuppet mine spørgsmål ;) hehe.

    SvarSlet