lørdag den 31. oktober 2015

Happy Halloween

















Ja, så kom dagen. Halloween. Min yndlings højtid. Min halloween dekoration står selvfølgelig tændt på stuebordet bag mig, mens jeg skriver.

Jeg vil bare lige ønske jer alle: HAPPY HALLOWEEN!

Vi skal dog først til Halloween fest i næste uge, og jeg regner stærkt med at poste billeder af det derefter, hvis jeg ellers husker kameraet.


fredag den 30. oktober 2015

Når folk vil belære mig om wrestling



















Igen i dag har jeg måtte høre på, at wrestling er fake. Hvorfor føler folk altid et behov for at fortælle mig dette, når jeg fortæller, jeg ser det? Det er som om, de tror, jeg ikke ved det. Jeg er ikke 4 år, og jeg tror heller ikke på julemanden. Det er bare så irriterende altid at skulle høre på det, samtidig med at der er den tone i folks stemme, som om de forsøger at få mig overbevist om ikke at se det længere. Jeg ved godt, wrestling er shows med manuskripter, men stuntsne de laver er stadig ægte, det gør stadig ondt, og de kommer stadig til skade. De sætter deres helbred og deres kroppe på spil aften efter aften for at underholde os fans. Hvorfor vil nogen prøve at tage det væk fra mig?
Aftenens brok - over and out.

torsdag den 29. oktober 2015

10 questions tag

I går aftes faldt jeg over dette indlæg på bloggen Pia Lyngs Verden, og jeg besluttede mig for at hugge den til min blog her til morgen og svare på spørgsmålene. Jeg synes jo, den slags blogindlæg er sjove.

Hvad skal du lave i dag?
Jeg har faktisk ingen planer i dag. Jeg regner med at hygge på sofaen med noget Netflix og spille lidt LOL med manden, hvis han da ellers har lyst til at spille i dag.

Er du opkaldt efter nogen?
Ja, det er jeg faktisk, og hun aner det ikke, da hun og jeg aldrig har mødt hinanden. For mange år siden før jeg blev født, snakkede min far med den originale ejer af tøjbutikken Stine & co. Manden havde kaldt butikken sådan, fordi hans datter hed Stine. Datteren var ikke mange år gammel, og min far mødte hende samme dag, og han syntes, hun var den sødeste lille pige, han nogensinde havde set, og derfor besluttede han sig for, at hvis han nogensinde fik en datter, skulle hun hedde Stine efter den pige.

Hvornår fik du din første telefon?
På min 18 års fødselsdag.

Tror du på kærlighed ved første blik?
Ja.

Hvor mange kanaler har du?
Det ved jeg ikke, men det er ikke så mange. Jeg har den lille pakke fra Elforsyningen, men kun fordi vi er tvunget til at have minimum den, her hvor vi bor. Hvis det stod til mig, havde vi slet ikke noget fra dem. Dog ser jeg næsten aldrig andet end Kanal 5, hvis jeg overhovedet ser tv. For det meste tænder jeg for Netflix eller WWE Network via apple boxen, som er sat til tv'et.

Ønsker du dig en tatovering? Hvilken?
Jeg har allerede fire, men jeg vil gerne have flere. Jeg vil gerne have en søslange på højre skulder, og jeg vil gerne have min gamle plejehund Emma på højre lår. Jeg overvejer også andre, og ens for alle dem jeg har og ønsker, er at de alle er af dyr.

Hvilken årstid er din yndlings?
Sommer. Jeg er meget kuldeskær, da min kropstemperatur er lidt lavere end gennemsnittet, så jeg fryser altid og har brug for sommer og sol for at få lidt varme i kroppen.

Hvad er det første, du gør, når du står op om morgenen?
Min morgen rutine er ens hver morgen: give dyrene vand, tisse, børste tænder, gå i bad, trække fra og åbne vinduer, tage tøj på.

Hvilke gaver er de bedste?
Dem fra min mand da han altid overrasker mig fuldstændig.

Hvad skal du til jul?
Være sammen med min familie. Jeg tror nok, vi i år rykker julen væk fra mine forældre og ud til min bror og hans kone stedet for.

onsdag den 28. oktober 2015

Til/fra kort og en collage

I dag fandt jeg limpistolen og saksen frem, og så har jeg ellers klippet og klistret, mens jeg har hygget mig.

Jeg havde to ens ark glansbilleder med katte, så jeg valgte at lave det ene ark om til til/fra kort til årets julegaver.















Derefter lavede jeg en ny collage. Jeg kunne ikke blive enig med mig selv om en baggrund til billedet, så jeg lod bare lærredet være, som det var til at starte med.

Vinder af min give away

Så har jeg trukket en vinder på drage halskæderne, og den heldige blev:

Tullepia.

Vinderen er kontaktet via e-mail, og jeg venter pt på svar tilbage.

Tak til alle der deltog. :-)

søndag den 25. oktober 2015

Pingviner

Jeg har netop siddet og lavet otte pingviner af pap. Jeg har cirkeludstansere i tre forskellige størrelser, så jeg gjorde et forsøg på at lave dem ved hjælp af disse, og jeg synes faktisk, de blev helt søde. De skal bruges til en temamiddag mortensaften, så der skal nok komme flere billeder derefter.
















Husk min GIVEAWAY som kører indtil på onsdag.

lørdag den 24. oktober 2015

Fra hvid til rød

Nogle gange får jeg bare en idé så snart, jeg ser en ting, og det skete forrige weekend i loppeladen i Faaborg, hvor jeg fandt denne kaffefilterholder.


















I går fik den en gang rød spraymaling, og nu er den gemt væk igen, til vi kommer lidt nærmere jul, hvor jeg har en plan med den.





















Husk min GIVEAWAY som kører indtil på onsdag.

torsdag den 22. oktober 2015

En mini ferie og en sten dekoration

Mine forældre er i sommerhus i Hvide Sande i denne uge. I går morges kørte vi så derop for at være der hele dagen og natten, og i dag er vi kommet hjem igen. Trods at jeg stadig er syg (på 9. dag) var det en hyggelig tur.

Sommerhuset. Det var ikke et klassisk sommerhus, da det var lavet af mursten, men det holdt godt på varmen til gengæld.












Vi gik en tur på stranden og kiggede på Vesterhavet og samlede sten.
























Da vi kom tilbage til sommerhuset, lavede jeg denne sten dekoration, der kunne stå og pynte på spisebordet.

















Husk min GIVEAWAY som kører indtil på onsdag.

mandag den 19. oktober 2015

Flagermus på væggen

Ja, det er jo snart halloween, så der kom lige otte flagermus op at hænge for lidt siden.





















Husk min GIVEAWAY som kører indtil onsdag d. 28. oktober.

Natbukserne fik et lille makeover

Bare fordi man er syg, betyder det jo ikke, at man ikke kan have det lidt sjovt og være lidt kreativ, og det var præcis, hvad svigermor og jeg gjorde i går.

Svigermor havde igen købt farver til tøj, og hun ville gerne have testet dem, så jeg fandt mine grå natbukser frem, som godt kunne bruge et lille makeover. Først sprayede vi noget gul og grøn farve på, og derefter farvede vi lilla stjerner. Jeg har en lidt blandet mening om, hvordan det endte. Jeg er rigtig glad for stjernerne, men jeg skulle have droppet det gule og grønne, da det bare ligner, bukserne er beskidte eller blevet tisset på.

FØR:





















EFTER:

















Husk min GIVEAWAY som kører indtil onsdag d. 28. oktober.

lørdag den 17. oktober 2015

Syg igen

Det er ikke mere end en måned siden, jeg lå syg med ondt i halsen + alt det der følger, og nu er den gal igen. Det startede onsdag aften med ondt i halsen og har været sådan lige siden. I går begyndte jeg så også at snotte, og i dag er min stemme næsten helt forsvundet. Det er godt nok trættende at skulle være syg allerede igen.

Derudover kunne jeg slet ikke sove i nat. Efter at have ligget og vendt og drejet mig i to timer i sengen, lagde jeg mig ind på sofaen og tændte for wrestling. Det kørte så hele natten. Klokken 4 i morges gav jeg op og stod op, så nu sidder jeg og er så smadret. Jeg vil rigtig gerne i seng, men jeg skal lige have vaskemaskinen færdig først, så jeg kan få tøjet i tørretumbleren, inden jeg går i seng.

Husk min GIVEAWAY som kører indtil onsdag d. 28. oktober.

fredag den 16. oktober 2015

Katteregler

Skift klokkeslettet ud til 4.30, og så passer denne her rigtig godt på vores hjem.





















Husk min GIVEAWAY som kører indtil onsdag d. 28. oktober.

onsdag den 14. oktober 2015

Hello Kitty musemåtte

I vores by har vi fået en butik, der hedder Kig Ind. Konceptet er det samme som i Tiger, hvor det er en masse blandede ting til 10, 20 og 30 kr. De åbnede forrige uge, og jeg har allerede været dernede og shoppe.

Min musemåtte trængte til udskiftning, og de havde en Hello Kitty musemåtte til 10 kr dernede. Desværre var det sådan en tynd en, som jeg ikke fandt behagelig at ligge hånden på, da jeg er vant til en lidt blødere variant, men det var der heldigvis råd for. De havde nemlig også en lang rulle skridsikker måtte til 20 kr. I dag har jeg så siddet og klippet i denne måtte og limet to stykker under musemåtten, og nu har jeg en blød musemåtte med et sødt logo til kun 30 kr i alt.

Materialerne:





















Musemåtten før jeg gik i gang:







Den færdige musemåtte:

























Husk min GIVEAWAY som kører indtil onsdag d. 28. oktober.

fredag den 9. oktober 2015

Drinks jeg gerne vil smage

Selv om jeg er 34 år gammel og har været noget af en partypige i mine unge dage, så er der stadig nogle drinks, jeg aldrig har smagt. Her kommer derfor en lille liste over drinks, jeg godt kunne tænke mig at smage.

GRASSHOPPER






















APPLE MARTINI






















SEX ON THE BEACH






















LONG ISLAND ICED TEA






















Hvilke drinks kunne I godt tænke dig at prøve at smage? I behøver ikke smide links. Jeg kan selv google navnet efterfølgende, hvis der er nogen på listen, jeg ikke kender.

Husk min GIVE AWAY som kører indtil onsdag d. 28. oktober.

torsdag den 8. oktober 2015

A poem for mornings

Jeg står altid tidligt op. Det er ikke frivilligt, men min kat Osiris vækker mig gerne allerede kl 4.30, hvis han kan slippe af sted med det. Nogle gange får jeg dog lov til at sove helt til kl 5.30, eller kl 6 hvis jeg er ekstra heldig, men det er sjældent. Derfor starter jeg gerne morgenen ud med en kop cappuccino, så jeg er lidt mere frisk. Den anden dag faldt jeg så over dette morgen digt, som passer rigtig godt til min situation.














Husk min GIVE AWAY som kører indtil onsdag d. 28. oktober.

tirsdag den 6. oktober 2015

GIVE AWAY: Vind halskæder

Skal vi ikke have en hyggelig oktober give away? Jo, det skal vi da. Denne gang kan du vinde to drage halskæder i henholdsvis sort og rød.





















Reglerne for at deltage:
1. Vær fast læser af bloggen enten via GFC eller Bloglovin.
2. Efterlad en kommentar hvor du fortæller, om du bedst kan lide den sorte eller den røde, skriv om du følger via GFC eller Bloglovin, og sidst men ikke mindst skriv din e-mail så jeg kan kontakte dig, hvis du vinder. (Kommentarer uden mails bliver automatisk diskvalificeret fra konkurrence. Jeg bliver nødt til at nævne dette en ekstra gang, da der altid er et par stykker, der glemmer mailen.)

Vinderen bliver trukket onsdag d. 28. oktober.

lørdag den 3. oktober 2015

Værtindegave: slikskål med blomster

I aften er vi inviteret ud og spise hos en, Casper går i klasse med. Jeg har derfor lavet en værtindegave til hende: en slikskål med blomster.


































fredag den 2. oktober 2015

Invitation til halloween fest

I går fik vi en invitation til en halloween fest. Min første tanke var selv at sy vores dragter, men jeg kunne ikke komme i tanke om, hvad vi dog skulle være, og da jeg har problemer med mit håndled for tiden, tror jeg ikke, det er det smarteste at skulle begynde at sy to dragter og overbelaste håndledet endnu mere. Derfor har vi valgt at lege tag team i år og klæde os ud som to wrestlere:

Razor Ramon og X-pac.










































Jeg tog derfor ned i Butik Karneval i går, hvor jeg hentede to parykker og en bandana. Jeg kan kun anbefale den butik til alle, og hvis man ikke bor i Svendborg, har hun heldigvis en webshop, man også kan købe/leje igennem.

Derefter sendte jeg en bestilling af sted på to NWO t-shirts til en butik i England, og de ankommer om 1-2 uger. NWO står for New World Order, og det var en gruppe, der nåede at have mange wrestlere, mens de eksisterede, og både Razor Ramon og X-pac var selvfølgelig en del af den gruppe. Dertil skal vi begge bare have sorte jeans på, så det er simpelt for os at få kostumerne igennem, men det skal nok blive sjovt stadigvæk.





















Festen er dog først d. 7. november, men jeg kan godt lide at være klar i god tid. 

torsdag den 1. oktober 2015

Græskar med mus

I år ville jeg ikke skære et græskar på normal vis. I stedet ville jeg have det med nogle huller og så enten mus eller rotter, der kiggede ud. Jeg har siden i vinters søgt efter mus eller rotter af plastic eller gummi, men det har bare været alt for dyrt at skaffe, så derfor endte jeg med denne billige og knap så pæne løsning: kattelegetøj fra Kvickly.