fredag den 10. juli 2015

Fuglene i min have - del 6

Ja, så er det tid til endnu et af de indlæg. For en gennemgang af de tidligere indlæg, klik her.

Der er kommet fire nye fugle til siden sidst, og det er dem, der skal fortælles om her.

Først kom en skovskade til. Jeg har aldrig før set sådan en, men hvor er den dog smuk med de blå vinger. Den er meget sky, men jeg har fået en del glimt af den efterhånden. Jeg kalder den for Ægir.

Så kom en solsort han til. Hver morgen sætter han sig på lygtepælen ude foran min have og pipper til mig, mens jeg fylder mad op. Som om han siger tak for mad til mig. Jeg kalder ham for Øjvind.

Så kom en stor krage til. Jeg har en set en del krager efterhånden, men jeg har aldrig set så stor en. Jeg kalder ham for Ånd pga størrelsen. (Det giver nok ikke mening for mange, men det giver mening inde i mit hoved.) Efter nogle dage hvor han kom solo, begyndte han at dukke op med den mindre krage Kokos og krageungerne Ulduar og Vampire. Jeg tænker, at Ånd og Kokos nok er forældre til de to, og nu kommer hele familien samlet hver morgen.

Apropos ungerne så har de udviklet sig vidt forskelligt. Den ene er blevet en rigtig krage og er årvågen omkring alt, der foregår. Den anden er en klumpedumpe med uglede fjer og mere interesseret i at studere sine egne ben end verdenen omkring den. Den har svært ved at stå fast på hustagene sammen med resten af familien, og Kokos fodrer den også stadigvæk af og til.

Til sidst er der kommet endnu en solsort hun. Hende kalder jeg for Caitlyn efter en League Of Legends karakter.

Husk min GIVE AWAY som kører indtil mandag d. 20. juli.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar