torsdag den 28. maj 2015

Velkommen hjem

Mine forældre kommer hjem fra ferie her i weekenden. Sidste gang lavede jeg et stort velkommen hjem skilt til dem, men denne gang besluttede jeg mig noget lidt andet. Jeg lavede jo sokke-dyrene i går, og i dag fandt jeg på, at de da skal bære et lille velkommen hjem skilt, så det har jeg lavet. Jeg kører ud i morgen og placerer det i deres hjem.






















onsdag den 27. maj 2015

Dyr af sokker

Casper havde et par sokker, der skulle kasseres, da der var gået hul i den ene, men før de endte deres dage i skraldespanden, besluttede jeg mig for at genbruge dem og lave dem om til dyr. Det var et sjovt og let projekt, og jeg kan forestille mig, at det er et godt projekt til børn.















































Der er vat indeni dem. Det er piberensere som ben, og øjnene er limet fast.

mandag den 25. maj 2015

Tema morgenmad: væsner med vinger

I dag kommer Caspers mor og søster til morgenmad, og derefter skal vi over på livsstilsmessen på Valdemarslot. Vejret kunne godt have været meget bedre, men i det mindste lover de tørvejr - bare en masse gråvejr desværre, da det foregår udenfor. Anyway, jeg har dækket bord med tema som altid, og temaet denne gang er væsner med vinger. Jeg ville gerne have haft et rent fugletema, men jeg kunne ikke finde nogle servietter med fugle på, så derfor blev det til det her i stedet for.

Hele bordet.


















Guldsmed servietter. (Købt i Føtex.)




















Fugle på pinde i glassene. (Fuglene købt i Loppeladen. Jeg har selv sat dem på pinde.)





















Sommerfugle på hjørnerne på bordet og på lamperne. (Sommerfugle købt i Panduro.)
































Fuglerede og æggerede ved bordenden. (Begge dele købt i Netto.)











Kan du også lide tema middage/fester? Så kig forbi min facebookgruppe og få inspiration i andres temaer eller vis dine egne frem.

søndag den 24. maj 2015

Fuglene i min have - del 4

Selv om det kun er en uge siden, jeg lavede del 3, så skete der en del forandringer allerede dagen efter, og hele ugen igennem har jeg derfor kunnet kigge på disse nye fugle, jeg vil fortælle om.

Faktisk havde jeg allerede en ny beboer, da jeg lavede sidste indlæg, men jeg vidste det ikke. Jeg kunne ikke forstå, mit brød forsvandt så hurtigt om morgenen. Jeg vågner gerne ved 5 tiden og ligger brød ud ved 5.30 tiden, og brødet er gerne forsvundet nogle timer efter. En dag vågnede Casper tidligt og kiggede ud af vinduet (jeg var inde i stuen), og der så han en krage, som simpelthen "støvsuger" alt brødet op i et hug og flyver væk med det. Efterfølgende har jeg også selv set den. Den kommer mellem kl 6 og kl 6.30. Det er ikke min anden krage Kokos, da den nye er mere grå. Jeg kalder den Rasputin.

Jeg har fået en temmelig stor flok gråspurve efterhånden, og de er ikke til at kende forskel på, på nær lige en enkelt af dem, da han nemlig er dobbelt så tyk som de andre, så ham kalder jeg for Sultan.

En hun solsort er også kommet til, og jeg tror måske, hun danner par med Queque, men jeg er dog ikke sikker. Jeg kalder hende for Trunte.

Og så har jeg fået to krage unger. Jeg troede, der kun var en, men de er åbenbart kommet på skift, og jeg har ikke kunnet se forskel på dem, men i går kom de så sammen. Dem kalder jeg for Ulduar efter en instance i WoW og Vampire.

Jeg har desværre ikke set JoJo i denne uge, og hun var ellers min favorit, som kom op til fem gange i timen og var så sjov at se på, så jeg tror desværre, hun er helt forsvundet. Gavtyv har jeg heller ikke set i fem dage nu. Det er så ærgerligt, når de forsvinder fra foderbrættet, for man kommer jo til at holde af dem et eller andet sted.

lørdag den 23. maj 2015

Fairytale land lys dekoration

Jeg skiftede en elefant ud med en papagøje på min amagerhylde, men da elefanten blev købt for nylig, kunne jeg ikke få mig selv til at kassere den, så derfor endte jeg med denne fairytale land lys dekoration i stedet for med paddehat lys, bamse lys, grønne sten, træ blomster og før nævnte elefant. Jeg synes selv, det er en af mine bedste dekorationer, og jeg kan ikke nænne at tænde den endnu. Bamse lysene er så små, at de nok allerede er brændt på en time, så jeg tror lige, jeg gemmer den til på mandag, hvor vi får gæster.
































søndag den 17. maj 2015

Fuglene i min have - del 3

For en gennemgang af havens tidligere fugle, klik her.

Der er ikke sket meget nyt i min have omkring fuglene, men lidt har også ret, og derfor laver jeg dette indlæg nu.

En del fugle er desværre forsvundet. Mine solsorte Sigurd og Ashi og min stær Cornelius, som jeg holdt rigtig meget af at kigge på, de er alle tre desværre væk. De havde ellers været der længst, og de kom også mest, men det var som om, at alle tre forsvandt samme dag.

Mejseparret Niko og Olivia forsvandt ret hurtigt. Den enlige mejse Ingefær fulgtes et stykke tid med Jojo, men så forsvandt Ingefær også.

Jojo er ikke en gråspurv, som jeg troede, men derimod en skovspurv. Jeg har for nylig først lært skovspurve at kende og fundet ud af, hvordan man ser forskel på dem og gråspurvene, da de ligner hinanden meget. Det giver nu mening, at jeg hele tiden har syntes, Jojo var ret lille i forhold til andre gråspurve, for skovspurvene er lidt mindre. Jojo er den mest aktive fugl ved foderbrættet og er også gået hen og blevet min favorit. Den kommer op til fem gange i timen, og jeg er stoppet med at tælle, hvor mange gange jeg ser den på en dag. Den kommer ofte sammen med gråspurveparret Lotus og Mynte, men lige så ofte kommer den også alene. Hvor Lotus og Mynte er lidt sky og flyver igen, hvis vi er ude i haven, virker Jojo mere ligeglad med os og spiser gerne, selv om vi tøffer rundt derude og f.eks. griller til aftensmaden. To gange har den endda skældt mig lidt ud, fordi jeg stod ved foderbrættet og fyldte op med mad, og jeg skulle da bare flytte mig, når den skulle spise.

Jeg har ikke set kragen Kokos siden den dag, jeg tog billedet af den, men jeg håber, den stadig kommer. Den kom jo kun en gang om dagen og var der kun kortvarigt hver gang, så jeg håber, jeg bare har været uheldig og ikke lige set den siden.

Duen Gavtyv har vist mistet sin mage Hellhound. Den er i hvert fald kommet alene den sidste uges tid (stadigvæk mellem kl 17 og 18), og da duer danner par for livet, tror jeg desværre, Hellhound måske er blevet ramt af en bil eller lignende. De var ikke par længe, for Gavtyv kom jo først her solo og mødte efter et stykke tid Hellhound og begyndte at tage den med til foderbrættet.

Og så er der kommet to nye beboere til.

Efter Cornelius forsvandt, indfandt sig pludselig en ny stær for nylig. Igen en ung han, og jeg kalder ham for Paulus. Han har nogle temmelig onde øjne, men det kan han jo ikke gøre for, og han er trods øjnene utrolig morsom at kigge på. Paulus er nemlig voldsom grådig og kan ikke helt forstå, at man ikke kan have alverdens brød i munden på en gang. Han kaster brød ned i haven og går amok med at hakke stykker ind i næbbet. På et tidspunkt sker det altid, at næbbet er for fyldt, og når han så forsøger at hakke mere brød ind, ryger det andet ud, og så starter han forfra. Det er så sjovt at kigge på. Skovspurven Jojo driller ham også og prøver på at hugge hans brød, mens han ihærdigt forsøger at få det hele i næbbet endnu hurtigere, for at Jojo ikke får fat i det. Det er virkelig lidt af en cirkusforestilling at kigge på nogle gange, og det giver anledning til mange smil og grin hos mig.

Der er også kommet en ny han solsort, som jeg kalder for Queque. (Som gamer siger jeg ind imellem QQ i et spil, og det var sjovt at sige det og så stave det med vokaler også, da han skulle have et navn, så derfor blev det sådan.) Han startede ud lidt mere sky end min gamle han solsort Sigurd, men i dag sad han pludselig på foderbrættet blot to meter fra os, mens vi stod ude på terrasen og grillede, og jeg kunne endda gå rundt derude, uden han stak af ved mine bevægelser, så han er vist ved at falde godt til, og jeg håber, han bliver hængende længe.

Derudover kommer der fra tid til anden en lille flok gråspurve (igen er det Jojo, der slæber dem med), men der er lidt for mange, og de er lidt for ens at kigge på, til at jeg kan se forskel på dem, så derfor ved jeg ikke, om de reelt er faste eller nogle forskellige fra gang til gang, og de får derfor heller ikke navne, når jeg ikke kan se forskel på dem.

onsdag den 13. maj 2015

Fra spillekort til fødselsdagskort

Sidste år til valentins dag købte jeg et sæt spillekort for at bruge hjerte kortene til en valentins dekoration. Nu er der gået halvandet år, og jeg har i mellemtiden fået brugt de fleste af kortene til forskellige ting (som har været vist frem herinde), og tilbage havde jeg så spar kortene og en enkelt joker. De er blevet brugt nu til et fødselsdagskort til Caspers kusine, som bliver 18 år i næste måned.

Forsiden:





















Bagsiden:
 

tirsdag den 12. maj 2015

Osiris 9 år

Som tiden dog flyver. Jeg husker stadig, da jeg hentede ham hjem som lille killing, men nu er min lille mand altså fyldt 9 år i dag.

Jeg ville tage et fødselsdags billede af ham, men som altid, havde han andre planer, da kameraet kom frem, så i stedet for fremviser jeg hermed billeder af, hvor provokerende han kan være, når jeg mener, der skal være kamera tid. :-p






















mandag den 11. maj 2015

Collage og ispinde

Jeg har hygget mig her til formiddag med et par kreative projekter, og nu skal de fremvises, som jeg jo plejer at gøre.

Jeg lavede først denne killing kigger på blomster collage. Killingen var et billede fra Maxi Zoos reklame i sidste uge, og jeg vidste med det samme, jeg så det, at jeg bare måtte bruge det til en collage.





















Min svigermor var så sød at forære mig en lille håndsav, så jeg kan skære mine ispinde over, når jeg får brug for det til forskellige projekter, og denne skulle lige testes, så jeg lavede Poros navn i ispinde.











Lige et ekstra billede så I kan se, at jeg har hængt det op over hans bur. I kan ane tremmerne fra toppen af hans bur nederst i billedet.

lørdag den 9. maj 2015

Mors dags gave

Egentlig plejer vi ikke at give mors dags og fars dags gaver. I Caspers familie har de aldrig gået op i det, så vi valgte at vælge det helt fra på begge sider for flere år siden. I dag var vi dog på loppemarked, hvor jeg købte nogle lys rigtig billigt, og jeg fik den idé at lave en dekoration til min mor i år. Vi kiggede derfor loppemarkedet godt igennem, og så fandt vi denne skål.














Derefter lavede jeg denne dekoration herhjemme. Skål og lys er som sagt købt på loppemarkedet, men resten af tingene havde jeg herhjemme.















torsdag den 7. maj 2015

Kragen Kokos

Jeg har beskrevet fuglene der kommer ved mit foderbræt i nogle tidligere indlæg, men jeg har ikke haft mulighed for at vise billeder frem, da hverken min mobil eller mit digital kamera kan zoome godt nok til det. I dag lykkedes det dog så alligevel at tage et billede af kragen Kokos, om end det er meget dårlig kvalitet, men jeg vil alligevel vise det frem.

Kokos kommer hver dag og er meget sky. Dog er den begyndt ikke bare at flyve med det samme ved synet af mig, så det tager jeg som en personlig lille sejr. Den spiser på samme måde hver dag. Går helt amok med at hakke korn i sig, så de flyver rundt omkring den, og til sidst tager den et stykke brød og flyver op på lygtepælen med det. Her spiser den lidt af det og flyver så med resten tilbage til skoven. Det var oppe på lygtepælen, jeg fik dette billede af den, mens den var ved at spise af brødet.

onsdag den 6. maj 2015

2 x lys

Jeg har allerede færdigbrændt min dekoration fra i forgårs, så i dag lavede jeg en ny. Det blev et helt igennem lilla tema, og lysene dufter i øvrigt af brombær.

















Derefter fik lysestagerne et makeover. Denne gang med hvidt sand, grønne blade og hvide roser.

mandag den 4. maj 2015

Lys dekoration

Jeg var i Ikea i går, og som altid skal jeg lige forbi lys sektionen derinde og kommer hjem med lidt forskelligt. I dag har jeg så lavet denne lys dekoration med hvidt sand, hvide roser og et orange lys med appelsin duft.

Vinder af min give away

Så har jeg trukket en vinder af bogen "Pladdernakkerne parade", og den heldige blev:

Tina.

Vinderen er kontaktet via e-mail, og jeg venter pt på svar tilbage.

Tak til alle der deltog. :-)

lørdag den 2. maj 2015

Blomst af ispinde

Det er halvandet år siden, jeg har haft ispindene fremme sidst og leget med dem. Hvorfor der er gået så langt tid, ved jeg faktisk ikke, for jeg nyder det virkelig meget, når jeg sidder med det. Jeg bliver helt som et barn igen, der bare hygger sig og har det sjovt.

Anyway, jeg lavede denne blomst. Jeg malede dem først, før jeg limede dem sammen. Normalt maler jeg til sidst, men jeg følte, at denne ting krævede, at de var malet på forhånd, da den for let ville gå fra hinanden, hvis jeg malede den til sidst. Det tog flere timer at lave den, men det var mest fordi, malingen jo også skulle tørre undervejs. ;-)





















Husk min GIVE AWAY som kører indtil på mandag.