torsdag den 13. november 2014

R.I.P. Valdemar

Vi har taget afsked med vores elskede pindsvin Valdemar i dag. Valdemar havde højst sandsynligt en hjerneskade og var derfor bagefter i sin udvikling (kun halv størrelse af, hvad han burde have været) og opførte sig ikke, som pindsvin normalt gør. Disse anderledes ting ved ham gjorde bare, at vi holdt endnu mere af ham. Dog havde vi aldrig tænkt tanken, at en hjerneskade også ville betyde, han ikke ville leve lige så længe som sine artsfæller.

Vi fandt ham fuldstændig udstrakt ud over sin madskål. Stadig i live dog. Han var smurt ind i afføring og kunne næsten ikke rulle sig sammen eller noget. Vi tog ham derfor til dyrlæge, hvor han blev aflivet. Her fortalte dyrlægen, at albino dyr har en større tendens til hjerneskader end andre dyr. Dette vidste vi faktisk ikke, trods at vi har haft flere albino rotter også. (Ingen af disse var dog hjerneskadede.) Hvis vi ikke havde fået ham aflivet, ville vi alligevel have fundet ham død i morgen tidlig, og han skulle ikke lide de sidste timer af hans liv.

Sov sødt, Valdemar, mors lille tosse. Må du finde på lige så mange tossestreger i det hinsides, som du gjorde herhjemme. Du vil blive savnet.

2 kommentarer:

  1. *hugs* sorry to hear this :''(

    SvarSlet
    Svar
    1. Thanks. Yeah, it's never easy to lose a beloved pet.

      Slet