onsdag den 5. november 2014

Bryllupsrejse

Vi har ikke mange penge at rutte med, så vi bookede to overnatninger fra mandag til onsdag på Kongensbro Kro i Jylland, og vi har haft en herlig lille ferie. Faktisk har vi aldrig været alene på ferie sammen, da ingen af os er udbredte ferie-mennesker, så det var sjovt at prøve også. Her kommer lige et kort resume med billeder af nogle af tingene, som vi hyggede os med.

Mandag morgen kørte vi til Silkeborg Aquapark. Da vi først kunne tjekke ind på kroen kl 13, blev vi nødt til at se noget om formiddagen, hvis vi skulle nå lidt den første dag. Der var mange søde dyr, og det var et hyggeligt sted, jeg gerne vil besøge igen. Der var ikke kun dyr i vand men også lidt få på jorden. (Blandt andet geder hvor den ene hvide ged var enormt kælen. Hver gang jeg fjernede hånden, gik den et lille skridt tættere på mig for at blive nusset igen.) Jeg har en lille svaghed for vaskebjørne, så jeg var glad for at stå og kigge på de to, de havde deroppe.




















Så kørte vi mod kroen for at tjekke ind. Vi var der kl 13.10. Værelset var ret stort og hyggeligt.





















Da vi havde pakket ud, kørte vi mod Århus. Vi droppede planen om at besøge vikingemuseet, da eftermiddagen langsomt gik på hæld, og i stedet for kørte vi direkte ud til Dyrehaven, som jeg havde sagt hjemmefra, at jeg bare ville opleve. Jeg havde hørt meget godt om stedet, og det holdt stik. Det var absolut ikke en skuffende oplevelse. Det var så fedt at kunne gå rundt inde blandt rådyrene og sikaerne og opleve dem på tæt hold uden et hegn imellem os.


















Derefter tog vi i shoppingcenteret City Vest. Det var på tre etager med 65 butikker, men det føltes ret lille, når man gik derinde. Jeg fik købt en t-shirt, en sweater og en bog. Vi spiste aftensmad på en cafe der. Jeg har ingen billeder fra shoppingcenteret. Efter turen der kørte vi tilbage til kroen og hyggede resten af aftenen på værelset.

Tirsdag kørte vi til Randers regnskov om formiddagen. Det er over 10 år siden, nogen af os har været der, så der var sket en del.
















































Jeg har en ven i Randers, jeg ikke har set i 8,5 år. Han kom ud til os efter besøget i regnskoven og legede tourguide for os i Randers. Først viste han os forhistorisk museum. Jeg har dog ingen billeder fra det. Der hang et billede derinde af en kvinde malet i 1800 tallet, og hun lignede bare skuespilleren Melina Kanakaredes så meget, at man næsten skulle tro, skuespilleren var en reinkarnering af den kvinde.

Derefter gik vi ind på kunstmuseet. Begge museer ligger i samme bygning og er gratis. Der var mange gode ting på kunstmuseet, men også mange dårlige. Ikke alt vil jeg mene er kunst, men jeg skal selvfølgelig ikke gøre mig klog på den slags.





















Derefter viste Kenneth (min ven) os gennem gågaderne, og han førte os til det mest magiske sted på jorden: cupcake shoppen. Vi har ikke sådan en kagebutik i Svendborg, så jeg var pludselig i himlen. Drengene fik en lakrids cupcake hver, og jeg fik en chokolade/orange cupcake. Den smagte rigtig godt.

















Derefter kørte vi Kenneth hjem og fortsatte selv videre til Randers shoppingcenter. Igen ingen billeder fra centeret. Denne gang fik jeg købte endnu en bog og en ny taske. Hanken er begyndt at ryge af i den ene side af min gamle taske, og jeg frygtede, jeg en dag ville tabe tasken uden at mærke det og derved miste pung og mobil, så derfor måtte en ny taske til. Vi spiste på en kinesisk restaurant til aftensmad i centeret. Derefter kørte vi tilbage til kroen og hyggede resten aftenen.

Det har været en rigtig hyggelig tur.

2 kommentarer:

  1. Sounds like a great time and all the animal photos! Lovely. And those cupcakes look so tasty :-D

    SvarSlet
    Svar
    1. It was a very nice trip. However, the walls aren't thick on the inn, and on day 2 a family with a kid moved in, and that kid was just screaming at all over. After 10 pm when I was trying to sleep, waking me up again at 5.30. That was quite annoying.

      Slet