fredag den 15. august 2014

Overboer

Den anden dag lavede jeg et indlæg om min boligsituation, hvor jeg blandt andet skrev, at man kan høre alt, hvad overboerne foretager sig, fordi de ikke har lydisoleret mellem gulv og loft herude. Jeg tænkte, jeg ville fortsætte tråden og skrive om mine overboer gennem de otte år, jeg har boet her. Jeg har ændret alles navne for at holde det anonymt, og jeg vil forsøge at gøre det så kort som muligt.

Nr 1:
Da jeg flyttede herud, boede der et ungt par ovenpå, som ikke havde boet der så længe. Jeg har i dag glemt mandens navn, for de blev skilt kort efter, og han flyttede ud. Alle i blokken var kede af at se ham smutte, for han var virkelig flink, hvorimod ingen kunne lide Birthe, der endte med at blive boende. Birthe ville gerne bestemme og styre alt, og det gjalt også alle os andre beboere herude. Hun gik på barnlig vis rundt og postede sedler i folks postkasser i stedet for at tage en samtale med dem ansigt til ansigt, og vi gik heller ikke fri for hendes brokkerier på et stykke papir. Birthe kunne ikke forstå det med, at der ikke er lydisoleret, men hun troede i stedet for, at jeg skruede fjernsynet op på max volume, fordi hun kunne høre det oppe ved sig. Jeg kunne også høre hendes fjernsyn hernede, og Birthe blev ikke glad, da jeg informerede hende om dette, for hvor skulle jeg dog vove at brokke mig tilbage. Det var dog ikke brok men dog en information om, at vi virkelig kan høre alt, hvad der foregår. Problemet var jo, at Birthe ellers aldrig hørte noget til os, da vi er utrolig stille mennesker, som bare sidder og læser eller sidder ved computeren eller andre stille ting. Vi hører ikke høj musik eller chikanerer andre, så derfor opdagede hun aldrig, hvor meget man egentlig kan høre herude, når folk opfører sig normalt med lidt larm i hverdagen. Jeg måtte også informere hende om, at her altså er så lydhørt, at vi kan høre, når der er mænd på besøg ovenpå, og de står og tisser. (Virkelig ikke særlig fedt at kunne høre den slags.) Birthe blev til sidst sur over, at ingen i blokken ville give hende ret i hendes brokkerier, så hun flyttede over i en af de andre blokke.

Nr 2:
Lasse nr 1 flyttede ind derefter. Vi kalder kan Lasse nr 1, fordi der efter ham flyttede endnu en Lasse ind, som blev Lasse nr 2. (De to mænd kunne ikke være mere forskellige.) Lasse nr 1 var en rigtig flink fyr, som vi kom godt ud af det med. Vi begyndte også at hænge lidt ud sammen, for vi faldt godt i spænd, i det vi begge hørte metal og begge spiller guitar. Lasse nr 1 havde god forståelse for, hvis man lige bad ham skrue et hak ned for lydene, og vi havde generelt et godt indbyrdes forhold. Vi var kede af at se ham flytte, men han havde ikke råd til at blive boende, da huslejen steg d. 1. januar (som den gør hvert år).

Nr 3:
Lasse nr 2 flyttede så ind derefter, og det var et helvede at have ham som overbo. Jeg frygtede reelt for mit liv. Lasse nr 2 var meget syg (skizofren), og jeg har forståelse for psykisk sygdom og havde ondt af manden, men desværre ville Lasse nr 2 ikke være ved sin sygdom, og hver gang han blev udskrevet fra psykiatrisk afdeling, stoppede han med sin medicin, og så vendte stemmerne tilbage. Desværre kunne stemmerne ikke lide os. Han havde kun boet her i 13 dage, og vi havde stadig ikke mødt ham (men dog hørt ham diskutere med stemmerne i hans hoved i fire dage i træk), da politiet pludselig ringede mig op, mens jeg stod ude på dyrehospitalet. Jeg fik af vide i telefonen, at Lasse nr 2 var gået amok, og vi måtte ikke komme hjem, før de havde hentet ham. Betjenten skulle vide, om der var andre i min lejlighed, og jeg sagde, at mine dyr var der. Han mente dog, de ville være sikre, så længe der var låst. Jeg var virkelig bange. Da jeg kom hjem, fandt jeg ud af, at det kun var os, der ikke måtte være hjemme, før de havde hentet ham. De andre naboer havde stået udenfor og kigget på, han var blevet slæbt af sted af fire betjente, og det var der, jeg fandt ud af, at hans "gåen amok" var mønstret på os nedenunder. Jeg var bange resten af tiden, han boede der, også selv om han var indlagt halvdelen af tiden. Når han endelig var hjemme, stod den på høj techno musik dagen og natten lang, og jeg har også oplevet at ligge et par timer og høre ham kyle med møbler og ting i hans lejlighed en nat, indtil en eller anden beboer herude ringede til politiet, der kom og lukkede hans en-mands-fest ned. (Derefter satte han sig ud i bilen og kørte galt 300 meter længere oppe af vejen og lige ind i hegnet på børnehaven, der ligger deroppe.)

Nr 4:
Så kom der lidt ro på, da parret Tenna og Ludvig flyttede ind. Flinke unge mennesker i 20'erne men Ludvig drak meget. Så trist at være vidne til på daglig basis, at et så ungt menneske er ved at ødelægge sit liv på druk. Han stod nede i skuret og gemte sig for Tenna, men skuret er lige ud foran vores stuevindue, så vi kunne sidde her ved computerne og kigge direkte ud på, at han drak. Han tog gerne fire øl med op, og en time efter var han nede og bytte de tomme flasker. Sådan gik hans dag. De var dog rolige mennesker, som vi ikke hørte meget til. De flyttede, da hun blev gravid, og jeg håber, han i dag har fået styr på drikkeriet, nu hvor han er blevet far.

Nr 5:
Så flyttede Dennis ind. Dennis var en flink fyr, men han holdt nogle fester, og hans gæster forstod ikke, at vores have ikke var en affaldsspand. De stod ude på terassen og kastede øldåser, cigaretskod og sugerør ned i haven. Jeg var hidsig over cigaretterne, for jeg synes ikke, det er særlig lækkert at skulle gå og samle dem op dagen efter. Jeg rettede henvendelse til Dennis efter første gang, men da det ikke hjalp, og jeg ved næste fest igen fandt min have fyldt + en smadret flaske foran min hoveddør hvor mine katte går, så blev jeg gal og sendte en klage til boligselskabet. Dette fik Dennis til at komme og undskylde, og der var ved efterfølgende fester ikke længere ting i min have. Dog skete det en gang mere, at to piger havde siddet i hans lejlighed og drukket et par øl en dag, hvor han ikke var hjemme, og de øldåser var endt i vores have. Jeg sendte dog ikke en klage igen.

Nr 6:
For 14 dagen siden flyttede Ronni så ind. En ældre herre for første gang. Der er fuldstændig ro ovenpå lige pludselig, og vi elsker det bare. Jeg har kun lige mødt ham kortvarigt i forgårs, men han virkede rigtig flink, og vi fik lige fortalt hinanden, at vi bare skulle rende hinanden på dørene, hvis der var for meget larm. Jeg håber, denne ro og flinkhed fra manden fortsætter, og at han derved bliver boende, til vi engang flytter.

Efter dette indlæg må jeg lige forklare, at jeg er meget lyd følsom. Jeg hører alt, og om natten vågner jeg af de mindste lyde. Det vil sige, at når der holdes fest ovenpå, så får jeg ikke noget søvn, før festen slutter. Derfor bryder jeg mig ikke om, hvor lydhørt her er. Jeg håber, vi snart får tilbudt et andet sted at bo, men jeg ved godt, der vil gå et langt stykke tid, da der er lang venteliste på de steder, vi søger.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar