onsdag den 16. april 2014

Bryllupsplanlægning: topkagefigur

I dag har jeg modtaget vores topkagefigur til bryllupskagen. Det har ikke været en let vej at tage for at finde en figur, jeg var tilfreds med. Jeg har hele tiden sagt, at jeg gerne ville have med dyr. Allerhelst katte eller rotter hvis det kunne lade sig gøre, men det endte det dog ikke med. Jeg startede jagten allerede i efteråret, men at finde dyr på danske hjemmesider er næsten umuligt. Jeg kunne finde køer og grise og ellers Disney figurer, og der ville jeg slet ikke hen. Jeg har søgt på ebay hver 14. dag, men med fragt og alting, løber de fleste figurer op i 600 kr, og det er bare alt for mange penge for sådan et stykke kagepynt. I sidste uge sad jeg som så mange gange før og søgte hjemmesider og ebay endnu en gang, og pludselig fandt jeg to kandidater til samme pris: et sæt hunde på ebay og et sæt frøer på en dansk hjemmeside. Jeg hældte selv mest til frøerne, og da Casper kom hjem viste jeg ham billederne uden at røbe min personlige mening, og jeg blev rigtig glad, da han sagde, at han helst ville have frøerne. Jeg bestilte derfor i lørdags, og den er netop kommet i dag.

Er den ikke bare sød?





















Den blev bestilt fra Glimmersten, og deres indpakning var bare så forsvarlig, korrekt og super god, at det ville have været umuligt for den at blive beskadiget under turen, så jeg er super tilfreds med dem. De får i hvert fald 5 stjerner på trustpilot af mig, når jeg kommer der forbi og skriver en anmeldelse af dem.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar