lørdag den 8. marts 2014

20 mere om mig

Jeg hyggede mig med at skrive de 20 facts om mig i går, så jeg besluttede mig for at lave en dobbelt op og skrive 20 mere.

1: Det bedste ved sommeren er, at man kan få jordbær og vandmelon overalt.

2: Jeg bryder mig ikke om flødeboller med kokos.

3: Jeg har en dårlig vane med at knække fingre.

4: Jeg har et hak i min fortand, som jeg har lavet over to gange. En gang ved at få en sodavandsflaske skubbet op i (jeg var ved at drikke, da en person blev skubbet over i mig), anden gang ved selv at komme til at klaske en mikrofon op i (jeg var fuld og skulle lige have mikrofonen ud af mikrofonstativet).

4: Jeg har haft 13 piercinger i alt - 5 i højre øre, 4 i venstre øre, 1 i navlen, 1 i læben, 1 i næsen og 1 i øjenbrynet.

5: Jeg har fire tatoveringer, og jeg vil gerne have flere.

6: Min yndlingssang som lille var "Puff".

7: Mine lykketal er 4, 13 og 17 - 17 er mit foretrukne lykketal.  

8: Min øjenfarve er grøn, men jeg blev født med himmelblå øjne. Farven ændrede sig i 11-12 års alderen.

9: Jeg elsker at farve hår og er ikke bange for at prøve lidt anderledes ting. (Som f.eks. engang hvor jeg rendte rundt med sort hår med blå striber i.)

10: Jeg spiser yoghurt til morgenmad.

11: Jeg blev født med tre skavanker: skæve fødder, skæv ryg og astmatisk bronkitis. I dag er det kun ryggen, der plager mig. Fødderne rettede sig med tiden, og jeg voksede fra astmatisk bronkitis.

12: Jeg kan ikke lide rødvin og øl.

13: Som teenager kunne jeg ikke lide søde hvidvine men foretrak dem halvtørre. I dag er det omvendt. Jeg bryder mig ikke om tørre hvidvine men foretrækker dem halvsøde.

14: Mit første minde er min 4 års fødselsdag, hvor jeg fik en rød skoletaske i gave af min farmor og farfar, og jeg var lykkelig, da det var mit største ønske dengang.

15: Jeg fik kørekort to måneder efter min 18 års fødselsdag. Bestod både teoriprøve og køreprøve første gang.

16: Jeg kan ikke fordrage stegt lever.

17: Min yndlings højtid er halloween.

18: Som barn til fastelavn kan jeg huske at have været klædt ud som disse ting: brud, indianer, bamse, zorro, spøgelse og hula hula pige.

19: Jeg elsker Nightmare On Elm Street filmene. (Ikke den nye genindspilning men alle de originale.)

20: Jeg er bange for edderkopper.            

Ingen kommentarer:

Send en kommentar