onsdag den 19. marts 2014

20 om mig... igen

Jeg ligger stadig syg, og jeg keder mig bravt efterhånden. Hovedet er stoppet med snot, og jeg nyser konstant. I det mindste gør halsen ikke voldsomt ondt længere.

Da jeg ikke har kræfter til så meget for tiden på det kreative plan, laver jeg lige endnu en "20 om mig", som jeg også gjorde for et stykke tid siden. Forhåbentlig er jeg mere rask i morgen og kan komme lidt i gang igen.

1: Jeg får altid en voldsom lyst til bananer, når jeg er syg.

2: Jeg har kun billeder af dyr hængende i mit hjem.

3:  Næst efter King Diamond, er mit yndlingsband Within Temptation.

4: Jeg har en svaghed for stribede bluser, toppe og kjoler.

5: Jeg har sarte øjne, som rigtig let løber i vand.

6: Jeg får kvalme af lugten af risengrød, mens det bliver lavet på komfuret, og jeg må forlade et hjem, hvis det er ved at blive lavet.

7: Jeg er ørebarn. Jeg havde mellemørebetændelse 4-5 gange hvert år som lille. Som 16 årig havde jeg dog et stop på en del år, men for nogle år siden vendte det tilbage med fornyet styrke, og nu får jeg syge øreinfektioner, hvor øregangene hæver fuldstændig op. Det er så voldsom og intens en smerte, at jeg ikke ønsker det for nogen. En ørelæge må ind over hver gang og tvinge mine øregange op med et instrument og derefter proppe små stykker klæde vædet i øredråber ind i øret, og dette skal gentages over nogle dage, før hævelsen/betændelsen ligger sig helt.

8: Jeg knækker fingre.

9: Jeg er afhængig af Lypsyl læbepomade og går ingen steder uden en.

10: Kun to gyserfilm har givet mig mareridt: Sidste Time og The Grudge.

11: Jeg er ikke så god til at gå i høje hæle.

12: Jeg har 11 fætre og 7 kusiner.

13: Mine forældre er stadig gift.

14: Jeg er vokset op lige over for en skov, og mine forældre vidste altid, de kunne finde mig derovre, hvis jeg pludselig var væk.

15: Jeg er tit paranoid.

16: Jeg laver den samme rutine hver morgen i samme rækkefølge: Står op, giver dyrene mad og vand, tisser, børster tænder, går i bad, tager tøj på.

17: Jeg kan ikke lide frosties. Det er alt for sødt.

18: Jeg synes ikke, chokolade og lakrids sammen er en god opfindelse.

19: Jeg er rigtig glad for at spise fjerkræ, men jeg kan dog ikke udstå smagen af fasan.

20: Jeg er asocial.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar