onsdag den 15. januar 2014

Bryllupsplanlægning: skift af efternavn

Når vi bliver gift, har vi valgt at skifte efternavn. Jeg hedder Pedersen til efternavn, og Casper hedder Skov Jensen til efternavn. Vi vil sløjfe både Pedersen og Jensen og så bare hedde Skov.

I dag sad jeg så inde på http://personregistrering.dk/ og ville udfylde og printe vores papirer, og så er der en meget irriterende fejl på deres hjemmeside.

Jeg lavede først Caspers papirer, og han har jo både et mellemnavn og efternavn, så jeg krydsede af i begge og skulle udfylde felter med, hvad han ville skifte til og hvorfor. Derefter gik turen til mig. Jeg har jo kun et efternavn, og jeg fik krydset af korrekt, så boksen med mellemnavn dukker slet ikke op på mine papirer. Og dog... mens jeg udfylder mine ting har jeg ikke den boks, men når jeg skal over og have udskrevet papiret, har den valgt det forrige svar fra Caspers attest og flyttet det over på min... OG DET KAN IKKE FJERNES! Jeg sad og prøvede alt, men det er umuligt, så jeg endte med at måtte strege det over med kuglepen og skrive fejlen på papiret, og så håber jeg ellers bare, at mit papir stadig vil blive godkendt. Jeg har sendt brevet, så vi får at se, hvad der sker. Samtidig har jeg også sendt en mail til folkene bag siden og rapporteret problemet.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar