tirsdag den 30. december 2014

Kageservietter i lysestager

Der har ikke været tid til at være kreativ her efter jul, da vi har haft aftaler hver eneste dag. I dag har vi så lige fri til at lade de mentale batterier op til i morgen, så jeg skyndte mig at udskifte "indmaden" i lysestagerne, da de stadig havde julepynt i dem. Det blev en hurtig løsning i form af kageservietter, som jeg har foldet lidt og klippet lidt i for at få det til at passe ned i.

torsdag den 25. december 2014

Tema jul: sølv, hvid og træ

Svigerfamilien kan også godt lide temamiddage ligesom mig, og hver jul laver de et tema. Oftest er det "bare" et farvetema. Caspers søster har valgt temaet i år. Det blev sølv, hvid og træ. Hun, mig og svigermor var ude sammen og købe ind til det, og de to pyntede så bord og træ dagen før jul.

Del af juletræspynten.

















Stjernen på træet.





















Juletræet.





















Lys på bark.
















Hvide elge.















Rensdyr af træ.





















Fyrfadsstager af træ.


















Del af bordet.





















Del af bordet.




















Del af bordet.



















Hele bordet.





















Undskyld at billederne er så slørede, men jeg havde glemt mit kamera, og min mobil tager ikke særlig tit et godt billede.

onsdag den 24. december 2014

Julekalender: låge nr 24

Bag låge nr 24 gemmer sig nissepigen Thyra.

Som I fandt ud af den anden dag, har jeg to nevøer: Conrad og Bertram. De er 6 og 4 år. I år har jeg opfundet nissepigen Thyra til dem. Her til morgen skal deres mor eller far på mystisk vis pludselig finde en æske med to pakker og et brev til drengene.
 
















I brevet står der:

Kære Conrad og Bertram.

Jeg er begyndt at arbejde for julemanden i år som en af hans yndige nissepiger, og julemanden gav mig en meget vigtig opgave. Han bad mig nemlig om at finde to meget søde børn at give en ekstra lille gave juleaftens morgen.


Jeg ledte overalt efter to meget søde børn. Jeg ledte til højre og til venstre, op og ned og endda også midt imellem. Jeg var lige ved at give op, men så fandt jeg heldigvis jer to. "Hold da op, hvor er de to børn dog søde", tænkte jeg.


Jeg giver jer derfor en ekstra lille gave nu, inden juleaften starter rigtig i aften. Julemanden sender jer en hilsen på vejen. Han synes, jeg har valdt de helt rigtige to børn, for han synes også, I er meget søde.


De største julehilsner fra nissepigen Thyra.


Jeg er spændt på at høre, hvordan de reagerede på det.

tirsdag den 23. december 2014

Julekalender: låge nr 23

Bag låge nr 23 gemmer sig min ønskeseddel.

Jeg har i flere år haft en ønskeseddel liggende på computer. Når jeg i løbet af året kommer i tanke om ting, jeg ønsker mig, ryger det på med det samme, og køber jeg noget fra listen, bliver det slettet med det samme. Med denne strategi bliver jeg aldrig overrasket til jul og fødselsdag, og jeg kæmper ikke med at komme i tanke om ønsker, som mange andre gør. Min liste er temmelig lang, så der er mange ting at vælge mellem.

DVD'ER:
Feast 1+2+3
Scary Movie 5

SMYKKER: (aldrig smykker i guld - kan ikke fordrage guld)
Halskæde i sølv med en kentauer som vedhæng
Halskæde i sølv med en fugl som vedhæng
Halskæde i sølv med en fisk som vedhæng
Halskæde i sølv med en giraf som vedhæng
Halskæde i sølv med en rotte som vedhæng
Øreringe med delfiner som vedhæng
Øreringe med pingviner som vedhæng
Øreringe med grankogler som vedhæng
Øreringe med katte som vedhæng
Øreringe med sorte stjerner som vedhæng
Øreringe med græskar som vedhæng

GAVEKORT:
Arnold Busck
Matas

TØJ:
Knæstrømper i farverne hvid, guld, sølv, gul, orange og grøn i str 41
En rød og grøn stribet strikketrøje i str XL (Freddy Krueger style)
En knælang lysegrøn nederdel (gerne med mønster på) med svaj i og elastikkant i str L
Disney strømper i str 41
En lang brun nederdel med elastikkant i str L
En knælang brun nederdel med elastikkant i str L

BØGER:
Dennis Drejer - Man sagde hun slog sin mor ihjel
Carsten Norton - Udleveret
Poul Martinsen - Hypnosemorderen
Misha Defonseca - Overlevede blandt ulve
Cheryl Strayed - Wild
Vibeke Pedersen - Mit liv med Nepals børn
Ole Stig Andersen - En PET-chefs erindringer
Jørgen Lange Thomsen - Retsmedicineren
Rite Makkannaw - Jeg er ikke indianer
Jack J. Frederiksen og Marlene Simoni - Isabellice, mit liv som glædespige
Felicia Feldt - Felicia forsvandt
Dorthe Mørch og Britt Nørbak - Straffet
Rob Mitchell - Afvist
Jacky Trevane - En god muslimsk hustru
Katrin Behr - De stjal min mor
Mads Bjørn-Nielsen - Fire år i helvede
Den hemmelige fodboldspiller 2
Gorm Benzon - Gejster, genfærd og gespenster
Gorm Benzon - Sagnenes Danmark (alle 8 bind)
John Björkhem - Det okkulte problem
Evald Tang Kristensen - Danske sagn (alle 8 bind)
J.M. Thiele - Danmarks folkesagn
G.N.M. Tyrrell - Genfærd og andre syner
Poul Hoffmarn - Syner og seere
Flemming Jakobsen - Masser af monstre
Lars Thomas - Fantasi og virkelighed i naturen
Jean Anker og Svend Dahl - Fabeldyr og andre fabelvæsner i fortid og nutid
Inger Byrjalsen - Ting og væsener i danske folkesagn
Hjørdis Varmer - Onde øjne
Douglas Hill - Hekse og troldmænd
Knud Hermansen - Dragen der vogtede guld og andre danske sagn
E.T. Kristensen - Danske sagn
Henry Lauritzen - Det uforklarlige, nogle uløselige mysterier
A. Garboe - Enhjørningen
Tage La Cour - Eventyrfugle og fugleeventyr
Carl Koch - Fuglen Føniks
Leo Hjartsø - Græske guder og helte
Gustaw Schwab - Heltesagn fra den klassiske oldtid
Anders Bæksted - Nordiske guder og helte
Tur Gad - Helgener, legender fortalt i Norden
Alfred Lehmann - Overtro og trolddom
Nigel Blundell - Verdens værste mordere
Kristian Kristiansen - Overtroens ABC
Nils Aage Jensen - Mysteriet om Helhesten og andre dødsvarsler
Rowan Leaf - Banshee books


PARFUMER:
Lovely (af) Sarah Jessica Parker
Laura (den rosé farvede)
Tommy girl
Beyonce - Heat rush
Viva la juicy


TING FRA PANDURO
Stempelsæt bogstaver
Hjerte figurstanse 3" (det glatte hjerte)

DIVERSE:
Penge
Et æggeur som forestiller en mariehøne eller en ko
Et badeforhæng med Ariel, Askepot eller Tornerose i målene 200x180 cm
Toastmaskine
To sæt Hello Kitty sengetøj til normal størrelse dyner/puder
 

mandag den 22. december 2014

Julekalender: låge nr 22

Bag låge nr 2 gemmer sig et nisselandskab.

I min familie havde vi ikke mange juletraditioner, da jeg var barn, og de få vi havde, drejede sig om julepynten. En af traditionerne var nisselandskabet, som altid blev sat op d. 14. december. Nu bor jeg jo ikke hjemme længere, men min mor sætter den troligt op hvert år. I går har den mindste nevø Bertram dog fået lov til at sætte det hele op.
 

søndag den 21. december 2014

Julekalender: låge nr 21

Bag låge nr 21 gemmer sig adventsgaver.

Så blev det fjerde (og sidste) advent, og endnu engang var der gaver til os. Casper fik to kogebøger, og jeg fik et flot håndlavet lys.
 

lørdag den 20. december 2014

Julekalender: låge nr 20

Bag låge nr 20 gemmer sig en julesang.

Jeps, endnu en julesang og endnu en af de sjove af slagsen. Sangen er lavet af Ray William Johnson, som er på top 3 af mest subscribede folk på youtube, så han har en ret stor fanscare, og jeg følger ham også selv. Han har lavet et tegnet band sammen med andre youtubers, og de kalder sig for Your Favorite Martian. For et par år siden lavede de denne julesang.
 

fredag den 19. december 2014

Julekalender: låge nr 19

Bag låge nr 19 gemmer sig et billede.

Jeg så dette billede for første gang for to år siden, da det kørte rundt på facebook, og det var så sjovt, at jeg ikke har glemt det igen. Derfor skal det være en del af min julekalender. Jeg håber, I også synes, det er sjovt.
 

torsdag den 18. december 2014

Julekalender: låge nr 18

Bag låge nr 18 gemmer sig to nissebørn.

Det er mine nevøer Conrad og Bertram. Vi var til Conrads 6 års fødselsdag (det er den store af dem) i går, og jeg fik lov til at få et billede af dem med nissehuer på til min julekalender.
 

onsdag den 17. december 2014

Julekalender: låge nr 17

Bag låge nr 17 gemmer sig en julesang.

Jeg ved, størstedelen af jer ikke vil kunne holde ud at høre denne sang, men den måtte bare med i min julekalender, da jeg har været fan af King Diamond, siden jeg var 11 år gammel. (Så det er 22 år nu, jeg har været fan.) I får derfor hans julesang "No presents for Christmas" i dag.
 

tirsdag den 16. december 2014

Julekalender: låge nr 16

Bag låge nr 16 gemmer sig stjerner.

Ja, Casper har været i gang igen med at flette stjerner. Denne gang nogle ret farverige i fire forskellige farver.
 

mandag den 15. december 2014

Julekalender: låge nr 15

Bag låge nr 15 gemmer sig et lille juletræ.

Jeg havde købt en flamingo kegle for at prøve at lave et kreativt juletræ. Jeg har set masser af dem online, hvor folk bruger alverdens materiale, så jeg ville forsøge med stof, knapnåle og en lille julekugle på toppen. Det gik alt andet end godt, så pænt blev det ikke.
 

søndag den 14. december 2014

Julekalender: låge nr 14

Bag låge nr 14 gemmer sig adventsgaver.

Så ramte vi tredje advent, og det betyder endnu engang, at der er adventsgaver. I dag fik jeg et håndklæde og et par ørevarmer, mens Casper fik lakrids ekstrakt, lakrids pulver og after eight stænger.
 

lørdag den 13. december 2014

Julekalender: låge nr 13

Bag låge nr 13 gemmer sig havregrynskugler.

Det er jo ingen hemmelighed, at vi danskere er et folkefærd, der har svært ved at være sammen socialt uden mad (og drikke) på bordet. Til julen popper alle mulige småkager op, og jeg er en af de heldige, som slet ikke kan lide vaniljekranse, brunkager, pebernødder, osv. Der er kun en ting af julens godter, jeg er vild med, og det er havregrynskugler. Jeg vil derfor dele den bedste opskrift med jer. Altså, hvad jeg synes er den bedste opskrift selvfølgelig. Det er ikke sikkert, I er enige. Gennem tiden har jeg prøvet mange forskellige opskrifter, men hver eneste gang er de blevet kasseret, og jeg er vendt tilbage til den gode gamle opskrift. Denne opskrift er gået i arv fra min oldemor (godt at så vigtige ting kan gå i arv), og jeg kan kun sige en ting: Prøv den! Jeg ville have vist et billede frem af den portion, min mor og jeg lavede i søndags, men de blev spist på to dage. Ups!

3 glas havregryn
1 glas flormelis
2 spsk kakao
5 spsk smør
Kaffe efter behov

Hæld havregryn, flormelis, kakao og smør i en skål og begynd at ælte det sammen.
Tilsæt undervejs noget kaffe efter behov, til dejen har den rette konsistens og er en smule våd.
Rul straks kuglerne.

De fleste ruller kugler i kokosmel. Det gør min mor også, men min egen portion bliver altid rullet i krymmel, da jeg ikke er overdrevet vild med smagen af kokosmel.

Hvis nogen af jer derude prøver denne opskrift, vil jeg gerne have noget feedback på, hvad I synes om smagen. Har jeg slået jeres yndlingsopskrift, eller har I en, der er bedre? 

fredag den 12. december 2014

Julekalender: låge nr 12

Bag låge nr 12 gemmer sig en lyskæde.

Jeg er ikke fan af lyskæder. Jeg synes ikke, de er hyggelige at kigge på men egentlig bare grimme - især de farvede. MEN... ingen regel uden undtagelse. Hvis man endelig skal købe en lyskæde, skal man gå all in. For to år siden fandt jeg denne kæde med tre paddehatte sat voldsomt ned, og den måtte bare med mig hjem og bo.
 

torsdag den 11. december 2014

Julekalender: låge nr 11

Bag låge nr 11 gemmer sig en julehilsen.

Min hamster Poro sender hermed en julehilsen. Det er ikke let at tage billeder af en hamster, der hellere vil på eventyr, og et par gange begyndte han at trække af sted med en af kuglerne for at lege med den et andet sted, hvilket fik mig til at grine.
 

onsdag den 10. december 2014

Julekalender: låge nr 10

Bag låge nr 10 gemmer sig en julefilm.

Og ikke bare en hvilken som helst julefilm. Det er netop min yndlings julefilm. Jeg er egentlig ikke til julefilm generelt. Størstedelen er enten børnefilm eller romantiske film, og det er ikke lige den slags film, jeg ser mest af. Jeg er til gysere langt størstedelen af vejen, og gyserkomedier er også et stort hit. Denne julefilm falder i sidstnævnte kategori. Det er nemlig filmen Santa's Slay. Den er hylende morsom, trods de mange voldelige scener. Wrestleren Goldberg spiller julemanden og laver alle hans stunts selv. Hvert år ser jeg denne film, og planen er at se den i dag, og det er netop derfor, I får traileren i dag i julekalenderen.
 


tirsdag den 9. december 2014

Julekalender: låge nr 9

Bag låge nr 9 gemmer sig et billede.

Jeg har malet et billede. Sort dominerer baggrunden, men der er hints af lilla og brunt rundt omkring. Juletræerne og stjernerne fandt jeg inde i Panduro. Jeg har nævnt det før, at jeg godt kan lide den stilart, hvor man blander tingene i billeder, sådan at det ikke kun er maling, der bliver brugt. Jeg ved, der er et ord for den stilart, men jeg kan aldrig huske det.
 

Vinder af min give away

Så er der trukket en vinder på julegaven, og det blev:

Jeanne

Vinderen er kontaktet via e-mail, og jeg venter pt på svar tilbage.

mandag den 8. december 2014

Julekalender: låge nr 8

Bag låge nr 8 gemmer sig fire engle.

Disse fire engle er fra min barndom. Min mor hang dem altid op over fjernsynet i stuen. Jeg kan ikke fortælle hvorfor, at jeg altid har været så vild med dem, men i min verden er det bare ikke rigtig jul uden dem. For nogle år siden ville hun smide dem ud, så jeg reddede dem, og de har boet hos mig lige siden. Hvert år bliver de hængt op over soveværelsesdøren, så de kan passe på os, når vi sover.













Husk min GIVE AWAY som kører indtil i morgen.

søndag den 7. december 2014

Julekalender: låge nr 7

Bag låge nr 7 gemmer sig adventsgaver.

Så blev det 2. advent, og vi har igen fået gaver. Egentlig sover Casper stadigvæk, men da vi vidste, vi fik skrabe kalendere i dag, åbnede jeg begge pakker. (Onde mig, ja ja.)
 




















Husk min GIVE AWAY som kører indtil på tirsdag.

lørdag den 6. december 2014

Julekalender: låge nr 6

Bag låge nr 6 gemmer sig en julekrans.

Endnu en julekrans jeg har lavet i år. 



















Husk min GIVE AWAY som kører indtil på tirsdag.

fredag den 5. december 2014

Julekalender: låge nr 5

Bag låge nr 5 gemmer sig juletræet.

Vi købte vores juletræ i lørdags, og i går blev det sat op. Jeg har ikke meget juletræspynt. Jeg hører ofte, at mine juletræer er meget nøgne, men jeg bryder mig ikke om et voldsomt overpyntet træ, så derfor har jeg valgt at holde pynten ret minimal.





















Husk min GIVE AWAY som kører indtil d. 9. december.

torsdag den 4. december 2014

Julekalender: låge nr 4

Bag låge nr 4 gemmer sig en julesang.

Jeg hører ikke mange julesange, men der er nogle få, jeg godt kan lide. O Holy Night er en smuk sang i sig selv, men jeg har altid syntes bedst om Kelly Familys version.
 


Husk min GIVE AWAY som kører indtil d. 9. december.

onsdag den 3. december 2014

Tema fødselsdag: spil

Som jeg nævnte tidligere i dag i mit julekalender indlæg, er det Caspers fødselsdag i dag. Som I faste læsere har set før, kan jeg godt lide at lave tema middage, og i dag slipper heller ikke for at blive sådan en. Temaet denne gang er spil.

Hele bordet.




















Halvdelen af bordet.












Spillekort sat fast på dugen.












Domino brikker sat fast på dugen.
















Bingo servietter.




















Mikado pinde i glassene.





















Og så det store kiks. Jeg kunne have ladet være med at vise det frem, men jeg kan godt grine af mig selv. Jeg ville forsøge at lave en kalaha kage, og jeg havde originalt købt chokoladekugler til det. Det kiksede fuldstændig, og kuglerne var for store, så nødløsningen blev tic tac med orange smag. Kagen er fuldstændig grim, det ved jeg godt, så grin I bare med.















Kort, domino og mikado er købt i Tiger. Servietterne er bestilt hjem fra Australien.

Husk min GIVE AWAY som kører indtil d. 9. december.

Julekalender: låge nr 3

Bag låge nr 3 gemmer sig stjerner.

Jeg er ikke den eneste, der kan lide at lave julepynt selv. Casper fletter nemlig stjerner. Han har forsøgt at lære mig det for nogle år siden, men jeg gav op på det. Det er og bliver hans ting. I går flettede han så disse 10 stjerner, og jeg tænkte, at de skulle vises frem i dag her på bloggen, da det i forvejen er hans dag, i det han har fødselsdag. (29 år bliver han.)
 
















Husk min GIVE AWAY som kører indtil d. 9. december.

tirsdag den 2. december 2014

Julekalender: låge nr 2

Bag låge nr 2 gemmer sig nogle hjemmelavede julekranse.

Denne jul har jeg heller ikke sluppet den kreative side. Jeg blev inspireret af en anden blogger til at lave nogle anderledes julekranse. Jeg har desværre glemt, hvilken blogger, det var, så jeg kan ikke linke til hende. (Jeg undskylder til hende, hvis hun skulle komme forbi dette indlæg.)

















































































Husk min GIVE AWAY som kører indtil d. 9. december.

mandag den 1. december 2014

Julekalender: låge nr 1

Bag låge nr 1 gemmer sig adventsgaverne fra 1. advent.

Vi er så heldige, at vi hvert år får adventsgaver af Caspers forældre. Det var jo første advent i går, men det var stadig november der, så derfor tog jeg et billede af gaverne og gemte det til i dag. Vores gaver var julekalendere. Det er Caspers med lakrids og min med rittersport.













Husk min GIVE AWAY som kører indtil d. 9. december.

søndag den 30. november 2014

1. advent

Ja, så blev adventsdekorationen tændt.












I morgen går vi ind i december måned, og jeg starter min lille julekalender op. Jeg har stadig ingen anelse om, hvad jeg ender med at poste alle 24 dage, men forhåbentlig bliver det en hyggelig lille blanding, som I kan lide at følge med i.

Husk min GIVE AWAY som kører indtil d. 9. december.

torsdag den 27. november 2014

GIVE AWAY: Vind stand up shows, slik og lidt varmt til kroppen

Da jeg rammer indlæg nr 700 snart (midt i min annoncerede julekalender), havde jeg lavet en lille julegave til en af jer derude. Jeg har dog besluttet at sætte den give away i gang allerede nu i stedet for midt under julekalenderen.

En af jer kan vinde:
To stand up shows
En pakke lakrids mandler
Et matchende sæt hue og halstørklæde


















Reglerne er simple som altid:
1. Vær fast læser af bloggen enten via GFC eller bloglovin.
2. Efterlad en kommentar hvor du skriver dit største julegaveønske i år, informerer om hvordan du følger bloggen (GFC eller bloglovin) og efterlader din e-mail, så jeg kan få fat i dig, så fremt du vinder.

Det med e-mail er vigtigt. Mange glemmer det ved hver eneste give away, og det er en skam, at I bliver pillet fra pga det, når I kunne have vundet. :-)

Vinderen bliver trukket tirsdag d. 9. december.

Ting der irriterer mig

Imens jeg "varmer op" til julekalenderen, som starter på mandag, kommer der lige endnu et "lær mig bedre at kende" indlæg. Denne gang med ting der virkelig irriterer mig.

1. Folk der kommer for sent, når jeg har lavet aftensmad til dem. Generelt irriterer det mig, når folk kommer for sent, men når jeg har stået og lavet mad oveni, kan jeg virkelig blive gal over det.

2. Hvis der ikke er mælk til mig om morgenen. Jeg er mælkoman og skal bare starte min dag ud med mælk.

3. Folk der ikke respekterer ens grænser.

4. Folk der dukker uanmeldt op. Ring lige først og spørg, tak. Jeg kan ikke lide, når folk bare dukker op, for så er jeg ikke mentalt klar til at få gæster, og ofte sidder jeg og har gang i noget andet.

5. Folk der siger dumme ting om mine dyr. Da vi havde rotter, skulle jeg ofte høre på, at de var ulækre og andre dumme ting. Behold venligst din mening for dig selv, hvis du ikke har noget positivt at sige. Mine dyr er mine børn, og jeg bliver ked af det over disse verbale angreb på dem uden nogen grund.

Der er mange flere ting, der irriterer mig, men det var lige, hvad jeg kunne komme i tanke om kl 7 om morgenen. :-)

tirsdag den 25. november 2014

Dårlige vaner

Vi har alle nogle dårlige vaner. Derfor laver jeg et "lær mig bedre at kende" indlæg omkring disse vaner.

1. Som lille havde jeg en dårlig vane med at spytte. Jeg havde set min storebror gøre det, så jeg begyndte også på det. Jeg stoppede den dag, jeg fik en skideballe af en lærer for at spytte i skolegården.

2. Jeg bed negle i rigtig mange år. Nok 15 år eller der omkring. Det sker stadig en sjælden gang imellem, at jeg gør det, men i 99% af tilfældene tager jeg en negleklipper nu.

3. Jeg knækker fingre. En vane der startede af ren nervøsitet, da jeg gik igennem en fyldt gymnastiksal under en eksamen i 9. klasse, og alle kiggede på mig.

4. I mange år havde jeg en dårlig vane med at smaske 2-3 gange, efter jeg havde gabt.

mandag den 24. november 2014

Bountykage med lakrids

Kender I det, at man starter ud med at lave noget nyt kageværk, og det så først ender med ikke at virke efter hensigten, men at man alligevel får det reddet hjem? Det gjorde jeg i dag.

Jeg havde fundet en opskrift på bounty barer med lakrids, og da manden er fuldstændig syg med både lakrids og kokos, ville jeg lave dem til ham. (Jeg er ikke selv fan af bounty.) Ifølge opskriften skulle man først lave massen, hælde den i en kageform og sætte den på køl 2-3 timer, til den var stivnet. Jeg smed den ind i går aftes kl 19 og tog dem ud i morges kl 9 - ergo 14 timer på køl - og det var ikke stivnet. Jeg opdagede først dette, da jeg var gået i gang med at smelte chokoladen, som man skulle rulle barerne i, men jeg kunne umuligt skære den til barer, da det bare skilte fuldstændig ad. I stedet for lod jeg den være i kageformen, hældte chokoladen ud over og dryssede med lakridspulver, og så røg den i fryseren i to timer. Viola, en bounty kage i stedet for.












EN RETTELSE TIL INDLÆGGET OM JULESOKKER I GÅR:
Det er ikke korrekt, at både Maxi Zoo og Petworld kører med max en sok pr husstand. Det er kun Petworld, der gør det. I maxi Zoo må man aflevere helt op til tre sokker, så længe hver sok repræsenterer hver sit dyr i folks husstand. Jeg er heller ikke sikker på, at Maxi Zoo trækker lod til sidst blandt sokkerne, som Petworld gør. Ekspedienten i Maxi Zoo i dag informerede mig i hvert fald ikke om det, da jeg spurgte ind til, hvordan det hele virkede, mens ekspedienten i Petworld informerede om, at de trækker lod den sidste søndag.

søndag den 23. november 2014

Julesokker til kattene

Jeg sad og læste i en andens blogindlæg i går, at man kan hænge julesokker op til sin kat eller hund i både Maxi Zoo og Petworld, og der så vil komme godbider i hver advent. Til sidst vælger de den bedste strømpe, som vinder et gavekort til butikken. Min første tanke var egentlig, at jeg ikke ville være med, da Sleipnir er allergisk over for fisk, og der vil 100% være fiskegodbider i de sokker, da det altid er det billigste på marked. Dog kunne jeg alligevel ikke nære mig efter et døgns betænkningstid at se det som et kreativt projekt. Jeg syede derfor to julesokker i dag. Der må max hænge en sok pr husstand i hver butik, så de må deles om en sok hvert sted.



















lørdag den 22. november 2014

Lysestager og mandler

Normalt pynter jeg ikke op før 1. december, men jeg gjorde i dag en lille undtagelse med mine lysestager. Jeg var efterhånden blevet træt af at kigge på de små gavesløjfer i dem, så der kom nogle paddehatte i denne gang.





















Jeg har i dag leget med mandler i stor stil. Jeg har faktisk aldrig lavet noget med mandler før (ud over at hakke dem til brug i kage), så jeg købte en pose med 400 gram i og delte den i fire portioner af 100 gram i hver, og så gik jeg ellers i gang. Temmelig meget gik galt undervejs, men det var stadig sjovt at prøve.

BRÆNDTE MANDLER
Jeg fik taget dem for tidligt af panden, tror jeg, så de blev ikke som sådan brændte, men der sidder en masse sukkersnask fast på dem.



















SALTEDE MANDLER
Disse mandler var de eneste, der lykkedes 100%, og det er jeg glad for, for jeg har over de sidste par måneder udviklet en stor appetit for saltede mandler, så Casper får kamp til stregen, hvis han vil have fingrene i dem også.



















LAKRIDS MANDLER
Jeg ved ikke, hvordan det er gået sådan galt med mit lakridspulver, men det sidste af det var stivnet i en stor klump fast i bunden af glasser. Jeg hakkede amok med en teske og en skarp kniv og fik kun en smule ud i klumper, som jeg hældte i en pose og derefter knuste så meget som muligt med min kødhammer. Det blev dog aldrig til pulver igen men derimod små klumper, men jeg valgte stadig at gennemføre med det, da Casper er fuldstændig syg med lakrids i alle afstøbninger, og jeg havde jo lovet ham at lave den ene portion med lakrids.


















CHILI/CITRON MANDLER
Der kom for meget olie og for lidt chili på mandlerne. Selv om jeg strøede 2 tsk mere på bagefter, de var blevet blandet rundt i den første portion chilipulver, kom chilismagen aldrig voldsomt igennem, men den er der dog.

















Til sidst vil jeg lige nævne at trods alle disse problemer, så smager alle portionerne rigtig godt, og jeg glæder mig til at præsentere Casper for dem alle, når han kommer hjem i aften. Jeg tror ikke, det bliver sidste gang, jeg forsøger mig med at lege med mandler på den måde.