fredag den 27. december 2013

Lysestager igen og lidt snak om tema middage

Jeg er så småt begyndt at gøre klar til nytårsaften. Hvert år fejrer vi det sammen med vores bedste venner Grill og Heidi. Vi giver maden, mens de kommer med sodavand og guf. Jeg plejer ikke at gøre meget selv af dekorationer og sådan, da jeg synes, det er så festligt med serpentiner, men lidt skal der da laves. Den anden dag viste jeg velkomstdrinkglassene frem, som jeg havde pyntet, og i dag har jeg gjort lysestagerne klar med nogle festlige små diskokugler i dem.
















En anden kreativ ting vi godt kan lide at lave til nytårsaften er, at vi vælger et tema til vores tre retters menu. Forrige år var temaet mexikansk mad. Sidste år var temaet let-medium-fed (altså, at retterne blev mere og mere usunde). I år er temaet superhelte-mad. (Altså, mad inspireret af en ingrediens, som superhelte spiser.) Forretten tager inspiration i Skipper Skræk med spinat: spinat risotto. Hovedretten tager inspiration i Monty Mus med ost: lasagne med ost. Desserten tager inspiration i Fedtmule/Supermule med jordnødder: hjemmelavet jordnøddeis - dertil skal der laves lidt kreativt med nogle skumfiduser, som skal serveres dertil.

Jeg kunne godt tænke mig at høre, om noget af jer derude har prøvet at lave tema middage? Og i så fald hvilke temaer? Eller hvilke temaer kunne I godt tænke jer engang at bruge i en tre retters menu?

Husk min GIVE AWAY som kører indtil d. 1. januar.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar