fredag den 20. december 2013

Armbånd

Kender I det, at man gemmer små underlige ting i tilfælde af, at man en dag kan bruge dem til noget kreativt? Det gør jeg fra tid til anden, og noget af det blev brugt til to armbånd i dag. En stor gennemsigtig plastic dims fra en nøglering og fire sjovt udseende knapper doneret af min mor, da hun fandt dem i et skab for et stykke tid siden under sin rengøring.








































Og så må jeg lige ud med noget brok. D. 2. december vandt jeg en give away og få dage efter endnu en. Begge dele var julepynt. Jeg var rigtig glad og ventede spændt på mine ting, og min plan var, at jeg ville have lavet et blog indlæg om det. Ugen efter kom gevinst nr 2: tre flotte julekugler vundet hos http://dyreglad-pige.blogspot.dk/, og kuglerne har hængt på mit juletræ lige siden. Imens har jeg ventet og ventet på gevinst nr 1, og den er ikke kommet. For fire dage siden mailede jeg pigen, og hun svarede ikke. I går skrev jeg så et indlæg i en ny give away fra hendes side af, og endelig fik jeg et svar om, at den var på vej. Den var dog ikke med posten i dag. Selv om det er noget gratis, jeg har vundet, føler jeg mig bare så skuffet. Her er vi fire dage fra jul, og jeg venter på noget julepynt, som jeg vandt for hele tre uger siden. Kommer det mon i morgen eller på mandag? Det er jeg ikke sikker på, og selv hvis det gør, er det da skuffende, at det kun når at hænge oppe få dage, før det bliver pillet ned igen. Jeg kan jo ikke lade være med at mistænke, om det var en falsk give away i håb om at skaffe flere læsere til sin blog. Anyway, jeg vil ikke hænge hende ud med navn på min blog, men hun vil heller ikke få et link til sin blog fra mig af, som dyreglad-pige har fået.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar