torsdag den 28. november 2013

En lille tur i barndommen med julepynten

For tredje gang på en uge har jeg siddet og lavet julepynt i dag. Jeg ved ikke rigtig, hvad der går af mig i år, for jeg plejer ikke at lave så meget julepynt, som jeg har gjort i år.

Nogle af jer husker måske jeg vandt en give away med diverse kreative ting i oktober. I den var der to store trækugler, som jeg lavede om til lidt julepynt i dag. De hænger i vinduet, men da lyset ikke er samarbejdsvillig med kameraet, har jeg taget et billede af, at jeg bare lige holder dem op. Måske I kan skimte dem lidt på billederne af guirlanden længere nede.





















Og så røg jeg ellers en tur i barndommen og lavede en lang guirlande. Jeg tror, jeg var 8-10 år gammel sidste gang, jeg lavede sådan en, så det er godt nok lang tid siden.





















Den blev dog længere end først beregnet, og da jeg ikke rigtig havde plads til at hænge den andre steder, endte den med at gå sammen med noget andet julepynt, hvilket ellers ikke lige var planen til at begynde med.























2 kommentarer:

  1. Hvor lyder det bare hyggeligt, at lave julepynt (:

    - Kit

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er det også, og der er mange relative nemme ting at lave.

      Slet