tirsdag den 8. oktober 2013

Vegetarkursus - del 3 af 6

Her til aften var jeg på vegetarkursus igen. Min mor var med denne gang, da Casper skulle arbejde i dag. Jeg har igen fem opskrifter klar til jer.

BLOMKÅLSSUPPE MED PISTACIENØDDER

Ingredienser:
1 lille grofthakket løg
3 fed hvidløg
Lidt olie
8 dl bouillon
500 g blomkål skåret i mindre stykker
2 kartofler i tern (ca 150 g)
200 g grofthakkede tomater
Frisk basilikum efter behov/smag
Salt og peber
50 g hakkede pistacienødder

Fremgangsmåde:
Løg og hvidløg svitses i lidt olie i en gryde, til løgene er klare.
Bouillon hældes ved.
Blomkål, kartofler, tomater, basilikum, salt og peber tilsættes.
Koges i 15 minutter under låg.
Suppen blendes med en stavblender, til den har en fin og cremet konsistens.
Pistacienødderne hældes i.

VEGETARISK CHILI (CHILI SIN CARNE)

Ingredienser: 
Lidt olie
1 tsk karry
2-3 løg i tern
2 peberfrugter i tern
1 dåse flåede tomater
1 dl tomatpure
2 dl vand
1 bouillon terning
2-3 fed hvidløg
1 frisk chili uden frø og lameller
½ spsk chilisauce
Salt
300 g brune bønner eller kidneybønner (udblødt et døgn, kogt en time)
Cayennepeber
Creme fraishe (som tilbehør)

Fremgangsmåde:
Lidt olie opvarmes i en gryde, og karryen brændes af heri.
Løg og peberfrugt tilsættes og svitses et par minutter.
Tomater, tomatpure, vand, bouillon, hvidløg, chili, chilisauce og salt tilsættes.
Retten småkoger i ½ time.
Bønnerne tilsættes og koger med i yderligere 10 minutter.
Den hele chili tages op og retten smages til med karry, cayennepeber, chilisauce og salt.
Server med creme fraishe.

MAJSPANDEKAGER

Ingredienser:
100 g majsmel
50 g hvedemel
3 dl vand
2 æg
En smule salt
Olie til stegning

Fremgangsmåde:
Melet piskes sammen med vandet, æggene og saltet.
Dejen hviler 1 time i køleskabet.
Bag 8 pandekager.

MANDELKAGER

Ingredienser:
100 g smør
50 g marcipan
100 g rørsukker
75 g finthakkede mandler
90 g hvedemel
Fintrevet skal fra 1 citron
3 tsk citronsaft
1 æg

Fremgangsmåde:
Smør og marcipan skæres i små stykker og stilles lunt ½ times tid.
Sukker røres i til en ensartet masse.
Hvedemel, bagepulver og citronskal blandes og røres i.
Æg og citronsaft røres i.
Dejen fordeles i muffinforme og bages ved 160 grader i ca 15 minutter.

SMÅ URTEBRØD

Ingredienser:
50 g gær
2 dl vand
3 dl yoghurt naturel
2 spsk olie
1 tsk tørret basilikum
1 tsk tørret timian
1 tsk tørret oregano
1 tsk tørret salvie
1½ tsk salt
200 f grahamsmel
400 g hvedemel
½ dl sesamfrø

Fremgangsmåde:
Gæren røres ud i vand og yoghurt.
Olie, krydderier, salt og grahamsmel tilsættes.
Hvedemel æltes i til dejen ikke længere klæber.
Dejen deles i tre og rulles ud i bagepladens længde.
Læg den på bagepladen klædt med bagepapir og skær hvert af de tre lange stykker i 6-7 mindre stykker.
Brødene hæver lunt og tildækket i ½ time.
Pensl brødene med vand og drys sesamfrø på.
Bages ved 225 grader i ca 25 minutter.

Min personlige dom var, at majspandekagerne var helt fantastiske. Urtebrødene og suppen var rigtig gode. Chilien var ikke så meget mig. Kagerne smagte godt, men de var voldsomt søde.

Note: Jeg er enormt kræsen, og jeg opfordrer derfor til, at folk selv prøver opskrifterne i stedet for kun at lytte til min mening.  

Der går to uger, inden del 4 kommer, da kurset bliver afholdt på en folkeskole, og der er jo lukket på alle folkeskoler i næste uge pga efterårsferie. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar