torsdag den 10. oktober 2013

Blomster i dyr, lysestager af dåser og tørklæde af strømpebukser

Kan I huske blomsten, jeg plantede i et plastik næsehorn? Jeg var selv så vild med det men endte med at give det til min mor i gave, så i dag har jeg plantet et par blomster om i nogle nye dyr, en elefant og en tiger. Tigeren kan dog ikke anbefales til andre, da den er for smal, og det derved er mere besværligt at få blomsten ned i.
























































Jeg stillede dem udenfor, hvor min nabo tilfældigvis også kom ud samtidig, og hun ville ikke til at starte med tro på, at jeg selv har lavet dem. Jeg ved ikke helt, om jeg skal tage det som et kompliment eller en fornærmelse. :-p

Den anden dag lavede jeg jo en lysestage af en sodavandsdåse, og jeg var glad for, hvordan den endte med at blive, så jeg forsøgte med nogle mindre Cult dåser i dag. De blev desværre ikke lige så pæne. Grundet dåsens smallere form blev de først temmelig aflange, og jeg måtte klippe lidt af dem bagefter for at få dem til at se pænere ud.


































Og så havde jeg lige et par strømpebukser, som skulle kasseres, da der var gået hul i dem, og dem endte jeg med at lave dette tørklæde ud af.

4 kommentarer:

  1. jeg prøvede engang med en ½-liters redbull. Det var ingen succes, indtil jeg fandt ud af dåsen skulle klippes af så armene kun var 7 cm lange. Vil tror 5½-6 cm passer når dåsernes midte er lidt mindre.

    kh
    Simone

    SvarSlet
    Svar
    1. Det matcher, hvis bare man bruger en almindelig sodavandsdåse. Det prøvede jeg i sidste uge. ;-)

      Slet