tirsdag den 29. oktober 2013

Vegetarkursus - del 5 af 6

Så blev det atter tirsdag og igen tid til vegetarkursus, og som de andre tirsdage har jeg igen opskrifter til jer derude.

GRÆSKARSUPPE MED KANELFLØDE

Ingredienser:
1 løg i kvarte
4 fed hvidløg
Lidt olie
1 rød chili
2 spsk revet ingefær
100 g kartoffel i grove tern
½ kg hokkaido græskar i grove tern
3/4 l grøntsagsbouillon
1 dl piskefløde
½-1 tsk kanel
4 spsk græskarkerner
1 dl hakket persille
Fintrevet skal af ½ citron

Fremgangsmåde:
Løg og hvidløg svitses i olie.
Spidskommen, den hele chili og ingefær tilsættes og svitses med i 1 minut.
Kartofler, græskar og bouillon tilsættes og suppen småkoger under låg i 20 minutter.
Chilien fjernes, halvdelen af fløden tilsættes og suppen blendes til en cremet masse.
Smages til med salt, peber, ingefær og spidskommen.
Den anden halvdel af fløden piskes let (ikke til flødeskum, kun cremet) og smages til med kanel.
Græskarkernerne ristes på en tør pande og blandes med persille og revet citronskal.
Kerner og kanelfløde serveres sammen med suppen.

RUGKRANSE

Ingredienser:
2 dl lunkent vand
3 dl mælk
50 g gær
2 tsk salt
1 spsk olie
250 g rugmel
Ca 400 g hvedemel

Fremgangsmåde:
Vand og mælk blandes i en stor skål.
Gæres smuldres i.
Salt, olie, rugmel og det meste af hvedemelet tilsættes.
Dejen æltes godt igennem og resten af melet tilsættes, til dejen er glat og smidig.
Dejen deles i 16 stykker og trilles ud til 20 cm lange stænger, som formes til kranse.
Sættes på en plade med bagepapir og prikkes med en gaffel.
Dækkes med et klæde og hæver til dobbelt størrelse et lunt sted.
Bages i en 225 grader varm almindelig ovn i ca 20 minutter.

BROCCOLI-OST

Ingredienser:
100 g broccoli
50 g light flødeost
2 spsk fint hakket løg
2 tsk citronsaft
Salt og peber

Fremgangsmåde:
Broccolien koges i letsaltet vand i 4-5 minutter, kommes i en sigte og afkøles.
Hak broccolien fint.
Rør det sammen med de øvrige ingredienser og smag til.

BULGURPOSTEJ

Ingredienser:
100 g bulgur
200 g groftrevet selleri
2 hakkede løg
Lidt olie
1 groftrevet æble
50 g hakkede hasselnødder
½ dl hvedemel
1 dl mælk
1 tsk salt
Peber
4 tsk basilikum
4 æg

Fremgangsmåde:
Bulguren koges efter forskriften på posen.
Selleri og løg svitses i lidt olie i en gryde.
Æble, nødder, mel, mælk, basilikum, salt og peber tilsættes og varmes igennem i et par minutter.
Gryden tages af varmen.
Den kogte bulgur og æg røres i.
Kommes i en form foret med bagepapir og bages ved 200 grader (almindelig ovn) i 50 minutter.

RØDKÅLSSALAT

Ingredienser:
125 g fintsnittet rødkål
75 g groftrevet selleri
2 æbler i tern
4 tørrede figner i tern
1 dl solsikkekerner
1 dl creme fraishe

Fremgangsmåde:
Alle ingredienser blandes sammen.

LASAGNE MED PORRER OG CHAMPIGNON

Ingredienser:
2 løg i tern
2 fed hvidløg
3 porrer i skiver (ca 2 cm)
250 g champignon
Olie
1 spsk maizena
4 dl mælk
2 dl grøntsagsbouillon
1 tsk timian
1/4 muskat
Salt og peber
Ca 8 lasagneplader
100 g revet ost

Fremgangsmåde:
Løg, hvidløg, porrer og champignon sauteres i lidt olie i ca 10 minutter, til væden fra champignonerne er fordampet.
Rør maizena ud i mælken i en gryde.
Tilsæt bouillon og lad det koge i 2 minutter.
Smag til med timian, muskat, salt og peber.
Grøntsagerne tilsættes og saucen koges igennem.
Sauce og lasagneplader lægges lagvis i et smurt fad, plader først/sauce sidst.
Drys ost henover og bag retten i en 200 grader varm (almindelig) ovn i en halv time.

BØNNE BROWNIES

Ingredienser:
125 g kidneybønner
50 g havregryn
25 g kakao
1/4 tsk salt
100 g sirup
2 spsk muscovadosukker
2 æg
50 g rapsolie
2 tsk vaniljesukker
1/2 tsk bagepulver
75 g mørk chokolade
50 g hasselnødder

Fremgangsmåde:
Kidneybønnerne sættes i blød et døgns tid og koges ca 1 time.
Havregrynene blendes til mel i en foodprocessor.
De øvrige ingredienser på nær chokolade og hasselnødder tilsættes og køres i foodprocessoren, til dejen er glat og jævn.
Chokolade og nødder hakkes groft og vendes i dejen.
Dejen bredes ud i en form på ca 20x20 cm.
Bag kagen ved 175 grader (almindelig ovn) i ca 25 minutter.

Min personlige dom var, at suppen og kransene var rigtig gode. Postejen smagte også godt, men den havde en underlig konsistens. Browniesne smagte også godt men lå tungt. Jeg kunne ikke lide broccoli-osten, rødkålssalaten eller lasagnen.

Note: Jeg er enormt kræsen, og jeg opfordrer derfor til, at folk selv prøver opskrifterne i stedet for kun at lytte til min mening. 

mandag den 28. oktober 2013

Elge collage og armbånd

Jeg har i dag lavet et par små projekter, mens Netflix har vist serien "Orange is the new black" i baggrunden. Underholdende serie ellers.

Det blev til en elge collage.





















Og et armbånd.






































Og så skal jeg da ellers lige love for, der er kommet storm til Danmark igen. De siger, det bliver den værste i 10 år, hvilket jeg ikke er helt tryg ved, da Casper gerne skulle kunne komme med bussen hjem fra Faaborg i aften, når han har fri fra arbejde. Strømmen er gået ude i mine forældres kvarter, og der kører to elbiler rundt derude lige nu for at få det fikset i dette stormvejr.

fredag den 25. oktober 2013

Genbrug af tepakker

Fire tepakker...











...lavet om til gaveæsker ved hjælp af gavepapir, en saks og en limpistol. (De skal bruges til adventsgaver.)

onsdag den 23. oktober 2013

Pynte-fuglehuse og dekorerede sko

Dagen i dag er gået med at lege med maling og lim, mens sæson 2 af Pretty Little Liars har kørt på tv'et. (Ja, jeg fik Netflix i sidste uge, og det kører bare der ud af.) Jeg er klistret ind i sekundlim nu, som jeg ikke kan få af fingrene (har dog fået gnavet det meste af efterhånden), men jeg har haft en hyggelig dag i fred og ro.

Som nogle af jer måske husker vandt jeg en give away med en masse kreative ting i, der i blandt to pynte-fuglehuse, og jeg har i dag malet dem og fået dem hængt op.





















Derudover har jeg pyntet to par ballarinaer med rhinesten. Jeg foreslår ikke, at man gør dette på et par spritnye sko, men hvis man har nogle gamle sko på lager, som trænger til at blive piftet lidt op, så er det altså en sjov ting at gøre.

De gamle grønne:

















De nye grønne:



















De gamle sorte:














De nye sorte:

tirsdag den 22. oktober 2013

Vegetarkursus - del 4 af 6

Så er efterårsferien gået, og vi er tilbage på vegetarkursus om tirsdagen igen. Jeg har en masse lækre opskrifter med hjem til jer denne gang. Det var en god dag for kræsne mig, da over halvdelen af retterne var virkelig lækre.

LINSESUPPE MED KOKOSMÆLK

Ingredienser:
Lidt olie
2 tsk karry
1 hakket løg
4 fed hvidløg
1 porre i ringe
2 stængler blegselleri i tynde skiver
150 g grønne linser
1 l grøntsagsbouillon
2 dl kokosmælk
Ca 2 spsk frisk revet ingefær
Salt og peber
Hakket persille

Fremgangsmåde:
Olien varmes i en gryde.
Karryen tilsættes og "brændes af".
Løg, hvidløg og porrer tilsættes og svitses et par minutter.
Linserne skylles godt og tilsættes sammen med bouillon.
Suppen koger under låg i 30 minutter.
Kokosmælken tilsættes og suppen blendes til en cremet konsistens.
Suppen smages til med ingefær, salt og peber.

SMÅ NØDDEBRØD

Ingredienser:
1 dl mælk
½ dl varmt vand
½ dl ymer eller yoghurt
½ pakke gær
1 spsk olie
½ tsk salt
1 dl fintrevet gulerod
15 g hakkede hasselnødder + 10 g til pynt
Ca 325 g hvedemel
1 æg til pensling

Fremgangsmåde:
Mælk, vand og ymer/yoghurt røres sammen, og gæren udrøres i væsken.
Olie, salt, gulerod og hasselnødder røres i.
Hvedemelet æltes i, til dejen ikke længere klæber.
Dejen hæver i ½ time.
Dejen æltes let igennem og formes til ca 10 små brød, som stilles på en bageplade med bagepapir på.
Dejen hæver ½ time mere.
Dejen pensles med æg og drysses med nødder.
Bages ved 225 grader (almindelig ovn) i 12-15 minutter.

GRØNKÅLSSALAT

Ingredienser:
Frisk grønkål
Rosiner
Grofthakkede hasselnødder
Creme fraishe
Salt

Fremgangsmåde:
Kålen skylles, ribbes og hakkes.
Kål, rosiner og nødder blandes og creme fraishe røres i (blot så meget at salaten "hænger sammen).
Smages til med salt.

KARTOFFELMOUSAKA

Ingredienser:
500 g kartofler i tynde skiver
1 aubergine i ca 1 cm tykke skiver
Lidt olie
2 hakkede løg
250 g champignoner i skiver
4 finthakkede tomater
1 tsk kanel
1 tsk revet muskatnød
2 spsk tomatpuré
Salt og peber
3½ dl yoghurt naturel
3 æg
100 g revet ost

Fremgangsmåde:
Kartoflerne koges i letsaltet vand i ca 10 minutter.
Aubergineskiverne steges i lidt olie.
Løgene steges i lidt olie, til de er svagt lysebrune.
Champignon tilsættes og steger lidt med, til vandet er fordampet.
Tomaterne tilsættes og steger med i et par minutter.
Kanel, muskat og tomatpuré tilsættes.
Sovsen koger i ca 5 minutter.
Et ovnfast fad smøres eller klædes med bagepapir.
Fordel halvdelen af kartoflerne i fadet.
Læg halvdelen af auberginerne ovenpå.
Hæld halvdelen af sovsen over.
Gentag samme rækkefølge med den sidste halvdelen af de tre ting.
Yoghurt og æg piskes sammen og blandes med salt og peber.
Hæld blandingen over retten.
Drys revet ost hen over.
Bages i 30-40 minutter ved 200 grader (almindelig ovn).

MANDELFRIKADELLER

Ingredienser:
50 g røde linser
50 g løg
3 fed hvidløg
50 g rød peberfrugt
100 g gulerod
100 g smuttede mandler
50 g havregryn
2 spsk hvedemel rørt ud i lidt vand
2 æg
1 bundt hakket persille
2 spsk soya
Peber
Olie til stegning

Fremgangsmåde:
Linserne skylles godt, koges i 20 minutter og afdryppes.
Løg, hvidløg og peberfrugt hakkes fint.
Gulerod rives fint.
Mandlerne hakkes fint men dog med lidt "bid".
Alle ingredienser røres sammen.
Farsen hviler ½ time.
Farsen steges som frikadeller på en pande.

KNÆKBRØD MED EMMENTALER

Ingredienser:
½ dl hørfrø
½ dl sesamfrø
½ dl solsikkekerner
½ dl havregryn
½ tsk bagepulver
1/4 tsk salt
½ dl olie
1 dl vand
3-3½ dl hvedemel
Græskarkerner
Revet emmentaler

Fremgangsmåde:
De tørre ingredienser undtagen hvedemel og græskarkerner røres sammen med olie og vand.
Hvedemel røres i til en "tilpas" konsistens.
Dejen rulles ud mellem to stykker bagepapir (så flad som muligt).
Dejen ridses ud til knækbrød i den ønskede størrelse.
Drys græskarkerner og emmentaler hen over.
Bages ved 200 grader (almindelig ovn) i 15-20 minutter.

KIDNEY-KIKHOMMUS

Ingredienser:
1 dl kidneybønner og 1 dl kikærter
Ca ½ dl olie
2 tsk fintrevet citronskal
Saften fra ½ citron
2-3 spsk tahin
2-3 fed hvidløg
Evt lidt chili og spidskommen

Fremgangsmåde:
Kidneybønner og kikærter lægges i blød i ca 1 døgn og koges derefter i rent vand i ca 1 time.
Kidneybønner og kikærter pureres sammen med de øvrige ingredienser.
Er hommusen for fast, tilsættes lidt vand.
Smages godt til.

Min personlige dom var, at de små nøddebrød, mandelfrikadellerne, knækbrødet og hommusen var virkelig lækkert. Grønkålssalaten var også rigtig god, og for en gangs skyld kunne jeg rent faktisk lige smagen af rosiner, da det matchede rigtig godt i den salat. Jeg var ikke så vild med suppen og mousakaen, men begge dele kunne dog stadig godt spises.

Note: Jeg er enormt kræsen, og jeg opfordrer derfor til, at folk selv prøver opskrifterne i stedet for kun at lytte til min mening.
 

mandag den 21. oktober 2013

Pyntet dør, silkepapir og æblesaft

Bloggen har stået stille et stykke tid, men jeg var fuldstændig booket op med aftaler i sidste uge + jeg lå syg også, så der blev bare ikke tid til at lave noget som helst andet end at sove, når jeg var hjemme. Nu er jeg klar igen, og jeg har i dag hygget mig lidt med nogle ting, der skal vises frem.

Jeg fik endelig pyntet den sidste ledige dør i hjemme i dag. Det er døren mellem soveværelse og stue, den side der vender ind mod stuen.





















I sidste uge gik jeg forbi en hylde med silkepapir nede i Tigeren. Jeg har faktisk aldrig prøvet at lege med silkepapir før - ikke engang i folkeskolen - men jeg tog chancen og købte en pakke. What the hell, kun 10 kr jo. Jeg lavede i dag den pakke om til to blomster, og jeg synes selv, jeg slap helt godt fra det i betragtning af, at det var min første gang.










































De hænger nu og pynter på to billeder i hjemmet.














Svigerforældrene har så mange æbler i deres have for tiden, så jeg fik nogle med hjem i går, så jeg kunne prøve at lave æblesaft. Saften i sig selv var mere sød end andre frugter, jeg har arbejdet med, så jeg slap for at putte sukker eller SØD i, som jeg ellers plejer. Dog valgte jeg stadig at pifte den op med en enkelt tsk vaniljesukker, da vanilje og æbler bare går så godt sammen, så det blev til en æblesaft med vanilje.

tirsdag den 15. oktober 2013

Kaffebrownies og et par vundne give aways

Jeg har før delt kageopskrifter, når jeg har prøvet nogle lidt anderledes opskrifter, og nu er det tid til en igen. Jeg har nemlig bagt kaffebrownies med kaffecreme, og de smager bare så godt. Jeg vil dog råde til at bage dem dagen før og opbevare dem i køleskabet natten over, for smagen bliver bare så meget bedre dagen efter.

Ingredienser:
TIL KAGE:
110 g smør
120 g mørk chokolade
3 spsk stærk kaffe
250 g rørsukker
3 æg
50 g lys chokolade
80 g paranødder
100 g hvedemel

TIL CREME:
100 g hvid chokolade
50 g smør
3 spsk stærk kaffe
200 g flormelis

Fremgangsmåde:
KAGEN:
Tænd ovnen på 180 grader (almindelig ovn).
Smelt smør, mørk chokolade og kaffe i en gryde ved svag varme.
Rør til massen er glat og jævn.
Pisk sukker og æg skummende med en elpisker i en skål.
Tilsæt den let afkølede chokolademasse og pisk videre.
Hak den lyse chokolade fint og paranødderne groft.
Vend den lyse chokolade, paranødder og mel i dejen med en ske.
Hæld dejen i en smurt form (25x30 cm) og bag kagen i 25 minutter.
Lad kagen afkøle i formen.

CREMEN:
Smelt den hvide chokolade, smørret og kaffen over et vandbad.
Tag skålen af varmen.
Sigt flormelis i og rør i cremen, til den er jævn.
Smør cremen ud over den afkølede kage.
Når kagen er størknet skæres den i ønskede stykker og pyntes evt. med chokolade eller nødder på toppen.

Kagen i form:















Brownies skåret og pyntet:













Så har jeg været så heldig at vinde to give aways på en uge. Jeg er sikker på, det er den gode karma fra at sende julegaver til børn, der har gjort, at jeg pludselig har vundet. Jeg vil lige vise mine gevinster frem.

Et lager af Nutrilett produkter til en værdi på over 3000 kr:



















Forskellige kreative ting:

mandag den 14. oktober 2013

Lidt mere halloween og en cirkel collage

Jeg kan bare ikke lade være. Som I alle efterhånden har forstået, så elsker jeg halloween. Igen i dag har jeg fået pyntet lidt mere op.

Jeg købte disse edderkopper i Eurospar.












De blev lavet til en uro.
































Derudover lavede jeg denne cirkel collage.





















Jeg var nede i byen i formiddags, og i Tigeren fandt jeg denne spøgelsesguirlande til sølle 10 kr, så jeg kunne bare ikke lade være med at købe den.

søndag den 13. oktober 2013

Julehjælp

Bare lige et lille pip herfra omkring en julehjælpsgruppe på facebook. Familier i nød sender deres børns ønskesedler derind, og hvis man kan hjælpe med nogle gaver til børnene, sender man dem til familien. Jeg hjalp sidste år også, hvor jeg fik sendt en masse neglelakker af sted og en enkelt kogebog også. I år har jeg indtil videre fået sendt tre gaver af sted: en Estée Lauder dagcreme, en øjenskygge og en krimi.

Jeg håber, nogen af jer måske også kunne tænke jer at glæde et barn (eller flere) ved at hjælpe lidt. Tag et kig på gruppen:
JULEHJÆLP

torsdag den 10. oktober 2013

Blomster i dyr, lysestager af dåser og tørklæde af strømpebukser

Kan I huske blomsten, jeg plantede i et plastik næsehorn? Jeg var selv så vild med det men endte med at give det til min mor i gave, så i dag har jeg plantet et par blomster om i nogle nye dyr, en elefant og en tiger. Tigeren kan dog ikke anbefales til andre, da den er for smal, og det derved er mere besværligt at få blomsten ned i.
























































Jeg stillede dem udenfor, hvor min nabo tilfældigvis også kom ud samtidig, og hun ville ikke til at starte med tro på, at jeg selv har lavet dem. Jeg ved ikke helt, om jeg skal tage det som et kompliment eller en fornærmelse. :-p

Den anden dag lavede jeg jo en lysestage af en sodavandsdåse, og jeg var glad for, hvordan den endte med at blive, så jeg forsøgte med nogle mindre Cult dåser i dag. De blev desværre ikke lige så pæne. Grundet dåsens smallere form blev de først temmelig aflange, og jeg måtte klippe lidt af dem bagefter for at få dem til at se pænere ud.


































Og så havde jeg lige et par strømpebukser, som skulle kasseres, da der var gået hul i dem, og dem endte jeg med at lave dette tørklæde ud af.

onsdag den 9. oktober 2013

Spøgelse bananer

Jeg måtte lige prøve med lidt halloween mad også, og da jeg faldt over et billede af spøgelse bananer, så vidste jeg, at det måtte være mit lille projekt i år.

Det er ufattelig nemt faktisk. Del bananerne på midten, og del derefter de halve stykker på langs. Sæt en pind i dem. Dyp dem i smeltet hvid chokolade. Lav øjne på dem med chokoladesovs eller små chokoladekugler.




















tirsdag den 8. oktober 2013

Vegetarkursus - del 3 af 6

Her til aften var jeg på vegetarkursus igen. Min mor var med denne gang, da Casper skulle arbejde i dag. Jeg har igen fem opskrifter klar til jer.

BLOMKÅLSSUPPE MED PISTACIENØDDER

Ingredienser:
1 lille grofthakket løg
3 fed hvidløg
Lidt olie
8 dl bouillon
500 g blomkål skåret i mindre stykker
2 kartofler i tern (ca 150 g)
200 g grofthakkede tomater
Frisk basilikum efter behov/smag
Salt og peber
50 g hakkede pistacienødder

Fremgangsmåde:
Løg og hvidløg svitses i lidt olie i en gryde, til løgene er klare.
Bouillon hældes ved.
Blomkål, kartofler, tomater, basilikum, salt og peber tilsættes.
Koges i 15 minutter under låg.
Suppen blendes med en stavblender, til den har en fin og cremet konsistens.
Pistacienødderne hældes i.

VEGETARISK CHILI (CHILI SIN CARNE)

Ingredienser: 
Lidt olie
1 tsk karry
2-3 løg i tern
2 peberfrugter i tern
1 dåse flåede tomater
1 dl tomatpure
2 dl vand
1 bouillon terning
2-3 fed hvidløg
1 frisk chili uden frø og lameller
½ spsk chilisauce
Salt
300 g brune bønner eller kidneybønner (udblødt et døgn, kogt en time)
Cayennepeber
Creme fraishe (som tilbehør)

Fremgangsmåde:
Lidt olie opvarmes i en gryde, og karryen brændes af heri.
Løg og peberfrugt tilsættes og svitses et par minutter.
Tomater, tomatpure, vand, bouillon, hvidløg, chili, chilisauce og salt tilsættes.
Retten småkoger i ½ time.
Bønnerne tilsættes og koger med i yderligere 10 minutter.
Den hele chili tages op og retten smages til med karry, cayennepeber, chilisauce og salt.
Server med creme fraishe.

MAJSPANDEKAGER

Ingredienser:
100 g majsmel
50 g hvedemel
3 dl vand
2 æg
En smule salt
Olie til stegning

Fremgangsmåde:
Melet piskes sammen med vandet, æggene og saltet.
Dejen hviler 1 time i køleskabet.
Bag 8 pandekager.

MANDELKAGER

Ingredienser:
100 g smør
50 g marcipan
100 g rørsukker
75 g finthakkede mandler
90 g hvedemel
Fintrevet skal fra 1 citron
3 tsk citronsaft
1 æg

Fremgangsmåde:
Smør og marcipan skæres i små stykker og stilles lunt ½ times tid.
Sukker røres i til en ensartet masse.
Hvedemel, bagepulver og citronskal blandes og røres i.
Æg og citronsaft røres i.
Dejen fordeles i muffinforme og bages ved 160 grader i ca 15 minutter.

SMÅ URTEBRØD

Ingredienser:
50 g gær
2 dl vand
3 dl yoghurt naturel
2 spsk olie
1 tsk tørret basilikum
1 tsk tørret timian
1 tsk tørret oregano
1 tsk tørret salvie
1½ tsk salt
200 f grahamsmel
400 g hvedemel
½ dl sesamfrø

Fremgangsmåde:
Gæren røres ud i vand og yoghurt.
Olie, krydderier, salt og grahamsmel tilsættes.
Hvedemel æltes i til dejen ikke længere klæber.
Dejen deles i tre og rulles ud i bagepladens længde.
Læg den på bagepladen klædt med bagepapir og skær hvert af de tre lange stykker i 6-7 mindre stykker.
Brødene hæver lunt og tildækket i ½ time.
Pensl brødene med vand og drys sesamfrø på.
Bages ved 225 grader i ca 25 minutter.

Min personlige dom var, at majspandekagerne var helt fantastiske. Urtebrødene og suppen var rigtig gode. Chilien var ikke så meget mig. Kagerne smagte godt, men de var voldsomt søde.

Note: Jeg er enormt kræsen, og jeg opfordrer derfor til, at folk selv prøver opskrifterne i stedet for kun at lytte til min mening.  

Der går to uger, inden del 4 kommer, da kurset bliver afholdt på en folkeskole, og der er jo lukket på alle folkeskoler i næste uge pga efterårsferie. 

Vinder af min give away

Så blev der trukket en vinder af den lækre toblerone chokolade, og vinderen er:

Malene Matzen

Vinderen er kontaktet via e-mail, og jeg venter pt på svar tilbage.

mandag den 7. oktober 2013

Skåret græskar og maleri

Ja, der blev lavet lidt flere halloween ting i dag. Jeg kan slet ikke lade være, da jeg er så vild med halloween, som jeg nu engang er.

Sidste år prøvede jeg for første gang i mit liv at skære et græskar. Det var mildt sagt en katastrofe. Jeg har forsøgt igen i år, og selv om det stadig ikke er voldsomt godt, så er det bestemt en stor forbedring fra sidste år af. Hvis jeg nu øver nogle flere år endnu, så lykkedes det nok nogle år ude i fremtiden. ;-)





















Derudover lavede jeg et lille maleri af et spøgelse.





















Husk min GIVE AWAY som bliver trukket i morgen.

lørdag den 5. oktober 2013

Bryllupsplanlægning: glas til bordkort

Min plan er at lave nogle anderledes bordkort til brylluppet. Jeg vil købe en porcelænspen i Panduro og skrive folks navne på glas og så fylde et eller andet i glassene, f.eks. perler. Jeg er lidt i tvivl om, hvad der skal i dem, men jeg har jo lidt over et år til at finde ud af det i.

I dag tog svigermor og jeg til loppemarked. Loppemarkedet blev holdt af en ejer til en butik, hvor hun sælger restlagre, hun har opkøbt, så alt er billigt. Jeg fandt lidt andre ting i loppemarkedsdelen, men inde i selve butikken hørte hun om min idé, og så kom hun ellers frem med en kasse fyldt med små kasser med shotsglas. Hun var helt vild med min idé og sagde, at hun selv ville lave noget lignende, når hun engang skal giftes. Jeg fik 24 snaps glas for 100 kr i alt.













Husk min GIVE AWAY som kører indtil på tirsdag.

torsdag den 3. oktober 2013

Monster krans og lysestage af sodavandsdåse

En af de halloween ting jeg havde sat mig for at prøve at lave i år var en monster krans. Jeg har set mange bud på dette inde på Pinterest, og jeg besluttede mig for at prøve selv. Jeg købte derfor noget tyl nede i byen i dag og lavede en.





















I denne uges Ude og Hjemme er der vist, hvordan man laver en lysestage ud af en tom sodavandsdåse, og det måtte jeg altså lige forsøge.









































Husk min GIVE AWAY som kører indtil på tirsdag.

Bryllupsplanlægning: mine måske sko

Når jeg tænker på, hvordan jeg skal se ud til mit bryllup næste år, så er det faktisk ikke kjolen, der skræmmer mig mest. Det er skoene. Jeg er platfodet, og mine vriste sidder højere end normalt, så det er et helvede for mig at finde fodtøj, der passer.

I dag gik vi forbi en skobutik i bycenteret, og jeg skulle lige ind og prøve et par ballarinaer, som stod på tilbud uden for butikken. Inde i butikken spottede jeg en sød sandal med lille hæl. Min første tanke var, at de garanteret ikke ville passe, og at jeg alligevel ikke er god til at gå på hæle, men de passede faktisk, og hælen er lige en tilpas højde til, at jeg rent faktisk kan gå i dem. De kostede 450 kr, og det var lidt for dyrt til mig, så min mor sprang til og sponsorerede 150 kr til skoene, og jeg endte med at købe dem.

Lige nu står de pænt pakket væk for ikke at samle støv eller komme noget til, da jeg endnu ikke ved, om det bliver det sæt sko, jeg tager på til brylluppet. Jeg har altid sagt, at jeg gerne vil giftes i lange hvide støvler, men der var bare et eller andet ved det sæt sandaler der, som jeg ikke kunne stå for. Jeg er helt vild med den ene simple sten på dem. En lille smule bling uden at gå fuldstændig over the top, hvilket er sådan, jeg selv er. Altid en lille smule bling i form af en simpel halskæde men aldrig over the top med smykker. Skoene matcher mig på den måde.

Så her er de så. Hvad synes I?
















Husk min GIVE AWAY som kører indtil på tirsdag.

tirsdag den 1. oktober 2013

Vegetarkursus - del 2 af 6

Jeg kan lige så godt lave dette indlæg med det samme, for vores lærer er desværre blevet syg og har derfor aflyst i aften, så der kommer ingen opskrifter til jer i denne uge.

Husk min GIVE AWAY som kører indtil d. 8.