fredag den 26. juli 2013

Dekoration med muslingeskaller og lys

I søndags valgte vi at gå 11,5 km. Turen gik fra vores hjem og over til mine forældres campingplads. Det var en lang tur, men vi gennemførte. Derovre endte jeg med at tage ud og bade med mine forældre, men vandet var alt for koldt for mig, så jeg kom hurtigt op på stranden igen, hvor jeg i stedet for fik samlet lidt muslingeskaller. Jeg vidste ikke helt, hvad jeg skulle lave med dem, indtil jeg tidligere i dag stod og skulle til at smide en papbakke i skraldespanden, som jeg havde haft æbler liggende på. Jeg kom pludselig i tanke om de små sølvfarvede stearinlys oppe i Spar, og så var ideen der med det samme. Efter aftensmaden gik vi op og købte lysene, og nu har jeg lavet denne dekoration, som står med lysene tændt henne på bordet lige nu.






























Ingen kommentarer:

Send en kommentar