mandag den 29. juli 2013

Blomst og collage

Dagens kreative input blev til en blomst omplantet i en sød lyserød kande (20 kr i Netto for vasen i denne uge) og en ansigt collage. Jeg havde set en lignende collage et sted og ville prøve det samme selv, men jeg er ikke tilfreds med resultatet, så den får nok ikke love til at hænge alt for længe på væggen.

Den omplantede blomst





















Collagen

Foto challenge: dag 29

Dag 29: Noget rødt.

lørdag den 27. juli 2013

Mere ribssaft

Jeg lavede jo en liter ribssaft den anden dag, og det smagte simpelthen så godt, at jeg hurtigt fik drukket det. I dag gik jeg så på rov i svigernes have igen og fik plukket mange flere, og det blev til lidt over 4 liter saft. Nøj, hvor skal det bare nydes de næste mange dage.


















Jeg ejer kun fire glasflasker, så fun flasken måtte lige være stand in for resten af saften.

Foto challenge: dag 27

Dag 27: Frugt/grøntsager.

fredag den 26. juli 2013

Dekoration med muslingeskaller og lys

I søndags valgte vi at gå 11,5 km. Turen gik fra vores hjem og over til mine forældres campingplads. Det var en lang tur, men vi gennemførte. Derovre endte jeg med at tage ud og bade med mine forældre, men vandet var alt for koldt for mig, så jeg kom hurtigt op på stranden igen, hvor jeg i stedet for fik samlet lidt muslingeskaller. Jeg vidste ikke helt, hvad jeg skulle lave med dem, indtil jeg tidligere i dag stod og skulle til at smide en papbakke i skraldespanden, som jeg havde haft æbler liggende på. Jeg kom pludselig i tanke om de små sølvfarvede stearinlys oppe i Spar, og så var ideen der med det samme. Efter aftensmaden gik vi op og købte lysene, og nu har jeg lavet denne dekoration, som står med lysene tændt henne på bordet lige nu.






























Foto challenge: dag 26

Dag 26: Noget hvidt.

onsdag den 24. juli 2013

Ribs

Efter at have været på kirsebærrov i sidste uge, kom jeg på ribsrov i går. Jeg skulle ikke så lange, da svigerfamilien har diverse bærbuske plantet i deres have, og jeg havde fået tilladelse til at plukke alle de ribs, jeg ville have. Jeg endte med omkring 600 gram.

































Jeg har netop stået og lavet ribssaft ud af dem.

Foto challenge: dag 24

Dag 24: Dit klædeskab.

mandag den 22. juli 2013

Uro

Det er næsten for varmt til at lave noget som helst i dag, men jeg har alligevel præsteret lige at få lavet denne uro.

Foto challenge: dag 22

Dag 22: Dit køleskab.

fredag den 19. juli 2013

Bænk

For syv år siden flyttede jeg ud, hvor jeg bor nu og fik for første gang en lille have, og der startede min søgen efter en bænk til haven. Grundet at jeg er født med en skæv ryg, kan jeg ikke sidde i alt, og samtidig ville jeg maks give 500 kr for en. Mine to kriterier har desværre ikke været mulige at indfri i de syv år. Hvis prisen passede, kunne min ryg ikke klare det. Hvis ryggen var glad for bænken, var prisen for høj. Men i går fandt jeg endelig en bænk, som matchede både ryg og pengepung. Der er ophørsudsalg i Tæppeland/Biva, og udenfor i deres havemøbelsektion stod bænken. Jeg satte mig på den, og min ryg jublede. Jeg sad virkelig behageligt. Jeg gik ind og spurgte til prisen. Han fortalte, at den har kostet dem 1100 kr i indkøbspris at få hjem, men pga ophørsudsalget kunne jeg købe den for 400 kr. Jeg lagde pengene, og de holdt den så til i dag, hvor mine forældre kom forbi med bil og trailer og transporterede den ud til mig. Så her er min bænk så endelig efter 7 års søgen.





















Den er bare lige hurtigt blevet stillet på fliserne, da vi skulle direkte af sted til fødselsdag, efter den blev båret ind. I morgen skal Casper lige have slået græs, og derefter skal den ud på græsset og stå.

Foto challenge: dag 19

Dag 19: Noget blåt.

onsdag den 17. juli 2013

Kirsebær

Casper og jeg tog i dag på kirsebærrov. Der er plantet forskellige frugttræer, hvor vi bor, som er til fri afbenyttelse for beboerne.

Vi fik plukket næsten 2 kg.






































500 g blev udstenet (til venstre).











Så blev der sat kirsebær over. De udstenede (nu til højre) til kirsebærgrød, og resten til kirsebærsaft.























Den færdiglavede kirsebærgrød. Opskriften kan ses her.
































Den færdiglavede kirsebærsaft. Den blev opfundet på stående fod og er sundere, i det jeg har brugt SØD i stedet for sukker. Opskriften har jeg allerede skrevet ind på alletiders kogebog, og den kan ses her.





















Hvis I andre skulle få lyst til at lege med kirsebær i år, så kan jeg varmt anbefale jer at købe en kirsebærudstener. Det er et gyldent "våben" at have ved hånden. ;-)

Foto challenge: dag 17

Dag 17: Mad.

mandag den 15. juli 2013

Leg med muffinsforme

Jeg fandt i dag alle muffinsformene frem fra køkkenskabet, men i stedet for at bage muffins, fik jeg lavet andre sjove ting.

En sodavandsdåse transformeret om til en vase ved at pynte den med muffinsforme hele vejen rundt.










































Den står nu ved siden af den anden vase, jeg lavede i forgårs.





















Lidt pynt til det midterste skab i gangen, som jeg jo så ofte pynter med alt muligt tosset. Denne gang et par muffinsforme i to forskellige størrelser og farver og så et rødt hjerte klippet i pap i midten.










































Til sidst en lille buket blomster. Til hver blomst er der gået tre muffinsforme og en piberenser.












































































Link til hvordan du laver muffinsblomster, hvis du selv skulle få lyst til at prøve.

Foto challenge: dag 15

Dag 15: Noget grønt.

søndag den 14. juli 2013

I believe I can fly

Så blev der lavet en collage i dag. Jeg ville gerne have lavet nogle flere ting, men jeg føler mig utrolig træt i dag, så jeg vælger at trække mig tilbage til sofaen og nyde resten af dagen med en af mine yndlingskanaler: TLC.

Foto challenge: dag 14

Dag 14: Luft.

lørdag den 13. juli 2013

Vase og armbånd

Jeg kan godt lide konceptet i at lave en flaske om til en vaske, men jeg har aldrig selv gjort det før... indtil i dag. Jeg havde en tom flaske æblemost, som jeg gav en gang guld spraymaling og limede rhinesten på.










































Jeg har også lavet dette armbånd.



























Ideen til dette armbånd er taget her fra.

Og så vil jeg lige vise dette armbånd frem også, som min veninde har lavet til mig og gav mig i går.