fredag den 17. maj 2013

Klar til Melodi Grand Prix i morgen

Hvert år plejer vi at tage ud til vores venner Grill og Heidi, når der er Melodi Grand Prix. Vi plejer at læsse drengene over til hver deres computer, mens vi piger sidder og ser det, drikker asti/verdi og generelt bare hygger os. Planerne er dog lidt ændret i år. Da Casper skal på arbejde, og Grill skal til fødselsdag, er det kun mig og Heidi. Vi holder det derfor i vores hjem i stedet for. Jeg tænkte, at jeg ville gøre det lidt ekstra festligt i den anledning.

Jeg har lavet denne lys dekoration, som skal brænde på bordet foran os i morgen aften. Egentlig utrolig simpelt med en lille tallerken, sølvfarvede lys og lyserøde og grønne perler, men jeg synes faktisk, den er ret sød.


















Jeg har også leget med pap og klippet alle bogstaverne ud i de tre ord. De hænger på væggen over sofaen, hvor vi skal sidde og se det.

















Den originale plan var, at jeg ville have været forbi Tigeren og købe glimmer og hobbylim til bogstaverne, men jeg havde fuldstændig glemt det, og da vi bor halvlangt fra byen og allerede har været ude på en lang gåtur i morges, så droppede jeg den idé helt.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar