torsdag den 31. januar 2013

Øv - the end of an era

Jeg skrev i går, at jeg frygtede, jeg måske var blevet allergisk over for acetone. Sent i går aftes fandt jeg ud af, at det ikke er acetone. Det er desværre neglelak.

Min hud boblede jo op i forgårs, efter at have været i kontakt med acetone, og jeg troede derfor, det holdt skylden. Jeg glemte jo lige, at jeg først havde fået lidt neglelak på huden, som jeg fjernede med den acetone. I går prøvede jeg så de to nye lakker, som jeg lavede et blogindlæg med, og over eftermiddagen og aftenen gik huden på min venstre ringefinger helt amok. Det væltede ind med flere bobler, jeg blev mere og mere rød, og det sviede og gjorde meget ondt. Ved 21 tiden i går aftes fjernede jeg endelig neglelakken med neglelakfjerner, og det blev en smule bedre, og der var det så, at det gik op for mig, at det var selve neglelakken, der var synderen.

Jeg sidder i dag med en smadret finger, som er rød og fyldt med bobler. Jeg ved, der går 4-5 dage, før den er god igen, for det var det samme, der skete i sidste uge. Jeg prøvede lakker om tirsdagen, som jeg fjernede samme dag, og først om søndagen var min finger god igen.

Det er virkelig ærgerligt. Jeg har i næsten 1½ år udviklet denne hobby og trænet diverse nail art, som jeg selv føler, jeg var begyndt at blive bedre og bedre til, og nu må jeg bare opgive det hele.

De fleste af mine lakker vil blive sat til salg. De helt billige fra Tigeren og HOT kan ikke betale sig at sætte til salg, når der også kommer fragt oveni, så jeg overvejer lidt måske at sætte en give away i gang på nogle af dem. Jeg ved ikke endnu, om det er det, jeg gør.

Men øv øv! Det er hermed slut med neglelak for mig. Bloggen vil fortsat køre med mine kreative input osv, og jeg håber, at mine faste læsere vil blive hængende.

6 kommentarer:

  1. jeg skal nok blive her :) og hvor er det æv med din samling :(

    kh
    Simone

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er æv, men sådan er det bare nogle gange. Det er heldigvis kun materielle ting. Det ville have været helt slemt, hvis det var allergi over for mine dyr. *gys*

      Slet
  2. Sorry to hear that. *hugs*

    I will look forward to your other posts :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Thank you. I'm gonna stay at your blog as well, although I will get jealous from now on by seeing other people's nail blogs.

      Slet
    2. Thanks :-)

      Yeah it will be hard.

      I wonder if there are alternatives for you? Like foils or fake nails?

      Slet
    3. I have no idea. Never really done anything besides nail polish to my nails so all the other things are completely unknown to me.

      Slet