onsdag den 31. oktober 2012

Vores kommende hund, 5½ uge gammel, nu med navn

I dag har vi været ude og se vores pige og hendes søskende igen, og hold da op en forandring. Der er godt krudt i numsen på dem nu. Lige da vi kom ind, fik vi af vide, at vores pige fra den mest frække i kuldet, og at hun var ret irriterende, men hun kunne vist genkende mig, for hun løb direkte hen til mig, kravlede op til mig, smed sig på ryggen i mine arme og lå så stille og roligt og hyggede sig hos mig, mens jeg nussede hende. Vi fik dog set lidt til hendes frække side også, men det meste af tiden puttede hun på skift hos os, og til sidst faldt hun i dyb søvn i mine arme. Jeg glæder mig som et lille barn til søndag d. 18., hvor vi skal hente hende herhjem.

Lige et billede fra en af de mange gange, hun lå på ryggen i mine arme.





















Vi har forresten døbt hende Sona.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar