mandag den 24. september 2012

Skilt til Valdemars bur

Jeg har været af sted hele dagen og besøgt nogle gode venner. De var så søde at køre mig en tur til Ringe internat, hvor jeg kiggede på de tre hunde, der er til formidling. Ifølge hjemmesiden skulle der være otte hunde til formidling, men fem af dem havde fået nye hjem, og hjemmesiden var ikke opdateret. Derfor var hunden Lady der ikke længere, som jeg ellers havde et godt øje til via hjemmesiden. Jeg faldt lidt for labradorblandingen Liva, som jeg også fik lov til at gå en tur med, men desværre kan hun ikke være alene hjemme uden at ødelægge ting, så hun er ikke den rette hund for mig. Har prøvet det en gang før, og jeg har ikke psyken til at komme hjem til en total smadret lejlighed igen. Jeg har sådan set heller ikke travlt med at finde en ny hund her og nu, men man må jo godt undersøge tingene lidt, og så har jeg længe ønsket at se Ringe internat for nysgerrigheden skyld.

Anyway, kom hjem ved 20 tiden. Efter et varmt bad og lidt roden rundt på computeren, satte jeg mig ned ved 20.30 tiden og legede med pap, perler og glimmerlim og fik lavet dette skilt til vores pindsvin Valdemars bur. Det tog en times tid at lave.
















Lidt barnligt måske i nogle folks øjne, men jeg hyggede mig med at lave det, og jeg har altid ment, at det er helt okay at være i kontakt med sin barnlige side. :-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar