onsdag den 12. september 2012

Deborah Lippmann - Nails of steel

Jeg var så heldig at vinde en konkurrence på Luxbeauty's facebookside, hvor jeg vandt et magnet lak sæt af Deborah Lippmann til en værdi af 399 kr. Jeg kunne vælge mellem sættene Nails Of Steel og Steal My Kisses, og jeg endte med at vælge førstnævnte.

Jeg har aldrig ejet magnetlakker før, så brugsanvisningen blev læst godt igennem. Ud over det er det også mine forste Deborah Lippmann lakker, men efter at have lagt dem for lidt siden, kan jeg vist godt sige, at det hurtigt kunne gå hen og blive et af favoritmærkerne. Ærgerligt det er så dyrt et mærke, for jeg har ikke råd til at købe dem, som det passer mig.

Anyway, jeg lavede en lille billedserie. Jeg tænkte desværre ikke over at tage billeder af lakken, før magneteffekten blev lagt. Det burde jeg have gjort, for der kom en stor forskel i farverne.

Først min tilsendte gevinst i pakken. Først med låg, så uden låg.
































BIG RED MACHHINE
Farven bliver betegnet som kirsebær på flasken. Jeg lagde den på venstre hånd. Det var netop denne røde farve, som afgjorde valget mellem de to æsker. Den var virkelig flot, da den først blev lagt. Magneteffekten på den er fin nok men holder ikke en wauw-effekt for mig. En farve jeg til gengæld sagtens kan bruge igen og igen uden magneteffekten (og sikkert også med magneteffekten fra tid til anden).
 









































PSYCICAL ATTRACTION
Farven bliver betegnet som hasselnød på flasken. Jeg lagde den på højre hånd. Her var det den helt omvendte verden. Farven var jeg ikke specielt vild med, da den først blev lagt, men jeg blev til gengæld helt ekset med den, da magneteffekten blev lagt på. Den er virkelig flot, og det bliver en farve med effekt, som jeg kan se mig selv have på til mange familiefester.
 









































Off topic: Vi var en tur i Netto i formiddags, og der faldt jeg over disse tre små flasker/vaser-dimser til 10 kr i alt. Jeg kunne ikke stå for dem og måtte have dem med hjem. Planen er af bruge dem til et eller andet kreativt på et tidspunkt. Overvejer, om der måske skal laves halloween dekorationer ud af dem, men intet er sikkert endnu.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar