søndag den 30. september 2012

5 forskellige farver rhinestones

Jeg har bygget lidt videre på lakken, jeg lagde i går.

Der er brugt:
Barry M - Blueberry ice cream
Technic - Vegas baby
Rhinestones i 5 forskellige farver

Vegas Baby er egentlig en pink farve, men den ændrer sig, når den bliver lagt oven på denne blå. Nogle af stenene mistede deres farve, da de kom i kontakt med top coat, så for god ordens skyld skriver jeg lige farverne, som de originalt var/er.
Tommelfinger: hvid
Pegefinger: lyserød
Langefinger: laksefarvet
Ringefinger: gul
Lillefinger: lysegrøn

Venstre hånd





















Højre hånd

lørdag den 29. september 2012

Halloween dekorationer og blåbær is

Jeg er græsenke i denne weekend, da Casper er til noget Magic turnering i Odense og overnatter derinde i nat. Jeg valgte derfor at sætte denne weekend af til at lave halloween dekorationer i. Halloween er min absolut favorit højtid. Jeg har en græskar fetish ifølge mine venner, for jeg kan bare ikke stå for figurer og ting, som ligner græskar. Min græskar lyskæde blev da også hentet frem og pynter nu væggen, men intet billede af den dog, da lamperne over spisebordet er i vejen.

Først en dekoration på et lagkagefad. Købte sorte pyntesten og orange-røde stearinlys i Føtex, og pynte-græskarrene er fra Kvickly af.


















For en måneds tid siden fandt jeg disse tre små vaser i Netto til 10 kr, og jeg synes, de var så søde, at jeg bare måtte købe dem og finde på et eller andet at lave ud af dem. Det blev så til nogle halloween dekorationer. Der er skeletter, flagermus og spøgelser klistret rundt på dem (4 på hver vase), som er købt i Føtex. Tyl er købt i Stof 2000. De står kun ved siden af hinanden for billedets skyld. Jeg har stillet dem samlet som en stor rund bombe, men jeg kunne ikke tage et ordentlig billede af det, uden at den ene af dem forsvandt bag de andre to.


















Jeg havde nogle stickers fra Føtex til overs, så jeg lavede den lille uro med dem og noget sort pap fra Arnold Busck, som jeg så hang op over soveværelsesdøren.
















Så udhulede jeg til sidst dette græskar, som vi fandt i Kvickly til 25 kr for nogle uger siden. Jeg har aldrig før skåret et græskar, hvilket man bestemt også kan se, da det hverken er lige eller kønt. Men jeg har døbt min græskar-mand for Gunnar, og han står nu udenfor ved siden af hoveddøren og kigger ud mod vejen.





















Græskarkernerne rensede jeg for kød, lagde dem i et ovnfast fad og dryssede salt over, og pt står de i ovnen på 3. time. Jeg tror, de er klar om lidt. Glæder mig til at smovse dem i aften.

I dag ankom min Barry M neglelak "Blueberry ice cream". Den har jeg ventet lidt ekstra tid på, da firmaet først kom til at sende mig en forkert lak i stedet for den her, som jeg havde bestilt.





















Jeg har den på nu. Flot farve men jeg synes, lakken var lidt tykkere end andre lakker. Er det noget, der er generelt for Barry M lakker? Jeg håber, en af mine læsere kan informere mig om dette, da det er min første Barry M lak, så jeg har ingen anelse. Altså, den er ikke voldsom tyk, og den er fin nok at arbejde med... den er bare lidt tykkere end andre lakker.


fredag den 28. september 2012

Review på soakers

Så fik jeg testet de soakers, der kom med posten i går.

I går lagde jeg to halvtykke lag af Metallic 4 Life lakken fra OPI (sort lak med glimmer), og i dag skulle det så af igen. Jeg brugte neglelakfjerner fra Coop, som i forvejen ikke er en særlig god neglelakfjerner, da jeg altid skal skrubbe ekstra bare for at fjerne normal neglelak, men 5 minutter med fingrene nede i mine soakers med neglelakfjerneren i, og glimmerlakken var af. Ingen misfarvninger på fingrene efter den sorte lak. Genbrugte de 5 soakers med neglelakfjerner i til hånd nr 2, og det tog også 5 minutter, og så var de negle også rene. Heller ingen misfarvninger fra den sorte lak der. Jeg er tilfreds.
















NOTD blev en simpel lysegrå. Skal til badminton i aften, så det gør ikke noget, at neglene er lidt kedelige.





















Depend - 250

torsdag den 27. september 2012

Soakers

Så ankom mine soakers fra Hong Kong med posten i dag. Der skal så meget leges med glimmerlak senere i dag, for de skal da testes hurtigst muligt. ;-)

onsdag den 26. september 2012

Ugle muffins

Jeg har i dag lavet ugle muffins. Det er ufattelig nemt og ser sødt ud til f.eks. en børnefødselsdag. Bag muffins efter eget valg, pynt med brun frosting, skil nogle Oreo kiks (eller efterligning af Oreo kiks som i mit tilfælde blev brugt) på midten og brug dem som øjne, og brug orange M&M's som næb. Der går to kiks pr muffins, da det hvide stads i kiksene kun bliver siddende på den ene af kiksene, når du skiller dem ad med håndkraft.

Hvad synes I? Er de ikke lidt søde? Dog fik nogle af dem vist lidt øje-problemer undervejs. *host host*




















Efter mine muffins tog jeg en pause med at læse denne uges Ude & Hjemme (man er vel en afslappet husmor), og så gik jeg i gang med at lave saft. Det der med at lave saft er vist blevet en helt ny hobby for mig. Denne gang var det æblesaft med kanel. Synes kanel ville matche godt, nu hvor det er koldt efterår, og julen langsomt sniger sig ind på os.

Har dog også i dag erfaret, at man ikke skal ligge nyt neglelak, før man laver æblesaft, når man har planer om at presse de kogte æbler i et viskestykke for lige at få alt saft ud af dem, for syren i æblerne går gennem viskestykket og ødelægger neglelakken totalt. Jeg ville ellers gerne have vist NOTD frem i dette blogindlæg også, men de er totalt ødelagte, og jeg skal have lagt noget nyt.

mandag den 24. september 2012

Skilt til Valdemars bur

Jeg har været af sted hele dagen og besøgt nogle gode venner. De var så søde at køre mig en tur til Ringe internat, hvor jeg kiggede på de tre hunde, der er til formidling. Ifølge hjemmesiden skulle der være otte hunde til formidling, men fem af dem havde fået nye hjem, og hjemmesiden var ikke opdateret. Derfor var hunden Lady der ikke længere, som jeg ellers havde et godt øje til via hjemmesiden. Jeg faldt lidt for labradorblandingen Liva, som jeg også fik lov til at gå en tur med, men desværre kan hun ikke være alene hjemme uden at ødelægge ting, så hun er ikke den rette hund for mig. Har prøvet det en gang før, og jeg har ikke psyken til at komme hjem til en total smadret lejlighed igen. Jeg har sådan set heller ikke travlt med at finde en ny hund her og nu, men man må jo godt undersøge tingene lidt, og så har jeg længe ønsket at se Ringe internat for nysgerrigheden skyld.

Anyway, kom hjem ved 20 tiden. Efter et varmt bad og lidt roden rundt på computeren, satte jeg mig ned ved 20.30 tiden og legede med pap, perler og glimmerlim og fik lavet dette skilt til vores pindsvin Valdemars bur. Det tog en times tid at lave.
















Lidt barnligt måske i nogle folks øjne, men jeg hyggede mig med at lave det, og jeg har altid ment, at det er helt okay at være i kontakt med sin barnlige side. :-)

Vinder af min give away

Så er vinderen af de to mini lakker fra Miss Butterfly fundet.

Vinderen blev:
Simone

Vinderen er netop blevet kontaktet via email, hvor jeg venter at få sendt vinderens adresse tilbage som svar, så lakkerne kan komme hjem til rette ejermand.

Tak til alle der deltog. :-)

søndag den 23. september 2012

Pink smølf

Jeg har lavet negle på både min svigerinde Marie og mig selv her til aften. Marie ville gerne have orange negle med en guld kant, men efter lillefingeren ombestemte hun sig og ville have blomster. Jeg er temmelig nybegynder inden for blomsterområdet, men Marie var insisterende, når jeg nu selv havde efterlyst flere hænder at øve mig på, så kunne jeg jo lige så godt øve mig med et nyt look også. Hehe, min kloge og søde svigerinde.


















Mit eget look er grunden til overskriften. Det er nemlig en pink og en smølfe-blå sat sammen med hjælp fra lidt tape.





















Igen gør jeg lige opmærksom på min GIVE AWAY som kører indtil i morgen formiddag, når jeg er stået op. Du kan nå det endnu hen over natten.

lørdag den 22. september 2012

Saftigt blomstertræ med fugle omkring

Der har været godt gang i den hele dagen. Ud over forskelligt rengøring var jeg også en tur i Silvan efter vores lampe, og jeg har lavet saft og været lidt kreativ. De to sidstnævnte ting vil jeg vise frem.

Jeg er blevet helt glad for at lave saft, efter jeg prøvede første gang i sidste uge. I dag har jeg lavet en rød saft bestående af jordbær, hindbær, ribs, brombær, solbær og blåbær.





















Jeg har også pyntet badeværelsesdøren. Først med et nøgent træ og så efterfølgende blomster og fugle på. Blitzen ville bare ikke være min ven, lige gyldigt om jeg tændte eller slukkede lampen i gangen, trak gardinet bag mig for eller fra, så I må tage til takke med lyset på billedet.





















Til sidst vil jeg lige gøre opmærksom på den GIVE AWAY, jeg har kørende for tiden. Den kører frem til mandag morgen, så du har et par dage til at nå det endnu.

fredag den 21. september 2012

GIVE AWAY: Vind to Miss Butterfly lakker

Så er det tid til en give away igen. Denne gang kan du vinde disse to mini lakker fra Miss Butterfly.





















Der er to simple regler for at kunne deltage:

1. Du er fast læser på min blog.
2. Du skriver en kommentar til dette indlæg. Skriv de tre ord, du selv mener beskriver dig bedst, og slut af med at skrive din e-mail.

Bliver disse to regler ikke overholdt, bliver man automatisk diskvalificeret.

Konkurrencen kører frem til mandag morgen/formiddag, når jeg engang er stået op og får trukket lod blandt alle, der deltager.

torsdag den 20. september 2012

Effie Trinket negle

Jeg har netop forsøgt mig med at lave Effie Trinket negle, som de er lakerede under udvælgensen af ungerne i Hunger Games. Ikke fordi jeg synes, at filmen var specielt god, og jeg havde sådan set heller ikke hørt om bøgerne, før folk tændte helt over, at der kom en film, men det er en helt anden diskussion. Jeg synes, hendes negle var fede, og derfor var det fedt at snuble over en tutorial på dem på youtube for flere måneder siden. Jeg har bare ikke turdet prøve før nu.

Til dette look har jeg brugt:
Wet n Wild - E420B Lavendar pearlscent
Gosh - 554 Gold
En svamp





















Læg før Lavendar Pearlscent lakken. To lag skal til for at dække.





















Svamp derefter Gold lakken på af tre omgange. Første gang skal det svampes halvvejs op af neglen. Anden gang skal der svampes halvvejs i det område, der allerede er svampet. Tredje gang skal der kun svampes på neglespidserne. Og så er looket færdigt.



Sparkle sparkle little nail

Ja, jeg legede bare lidt.

Bund: China Glaze - Your touch.
Top: China Glaze - Treasure chest.
Afsluttet med sølvfarvede, runde rhinestones.






















Det irriterer mig rigtig meget, at kameraet bare ikke vil opfange den skinnende effekt fra Treasure Chest lakken, for den går helt amok med at glimte i lys.

onsdag den 19. september 2012

Grønt glimmer

Som vist i blogindlægget tidligere i dag, fik jeg to stk nail mail med posten i dag, som indeholdt to forskellige grøn glimmer lakker. Nu er de blevet testet og skal vises frem.

Wet n Wild - Give me a price quote






















Orly - Here comes trouble

 

Caribbean frost

Jeg vil lige vise denne neglelak fra Wet n Wild frem, da jeg synes, det er utrolig smuk. Desværre gør billederne ingen retfærdighed mod den, for den er langt smukkere i virkeligheden. Den hedder Caribbean Frost og koster kun 30 kr.























Og så vil jeg lige fremvise dagens nailmail.

Wet n Wild - Give me a price quote
Orly - Here comes trouble





















Jeg har ventet længe på den Wet n Wild lak. Den er fra limited edition kollektionen Ice Baby, som ikke kan skaffes længere, med mindre man finder nogen, der allerede ejer den og vil sælge den. Jeg fandt en pige i USA, som solgte denne lak. Nu mangler jeg bare at finde de andre 7 lakker fra den kollektion.

tirsdag den 18. september 2012

R.I.P. Anubis

I dag tog vi den tunge beslutning at få vores hund Anubis aflivet. Hans aggresive tendenser eskalerede mere og mere, og det var bare ikke holdbart længere. Han har bidt to af vores venner, han bed Casper for en måned siden, og i weekenden snappede han efter endnu en ven og knurrede af ham flere gange. Søndag aften gik han amok med at knurre af mig både i haven og i stuen. Kattene havde i et stykke tid ikke måtte gå på gulvet for ham og har været tvunget til at bo på et skrivebord.

Samtidig udviklede han frygt for næsten alle lyde, mørket, regn og torden. Han var ikke en glad hund i sjælen længere.

Vores lille baby har nu fået fred. Jeg håber, han vil få fred i sindet på den anden side. Intet ondt kan nå ham der.




































Er meget taknemmelig over dette billede af mig og ham sammen, som Susan tog en dag, hun var på besøg hernede. Det er et dejligt billede at kigge på, nu hvor han er væk.