tirsdag den 21. august 2012

30 dages challenge - dag 21: inspireret af en farve

Så går sidste omgang af den 30 dages challenge ind, og de sidste dage er alle designs, som skal være inspireret af noget bestemt. I dag er det en farve. Jeg valgte farven grøn af forskellige årsager.

1. Det er sommer, så den matcher godt.
2. Jeg har fået købt en masse grønne lakker for nylig, så der var rigelig af vælge imellem.
3. Jeg har normalt svært ved at finde grønne farver, som ser pæne ud på mine negle, så jeg følte, at det var i denne farve, den største udfordring ville ligge for mig.

Striberne er lavet i frihånd, så de er ikke særlig lige. Jeg troede, det ville være let nok i frihånd, men jeg må nok erkende, at jeg hellere må huske tapen næste gang.

Venstre hånd





















Højre hånd





















Farver brugt:
Sally Hansen - Green with envy
Technic - Ayia Napa
L'oréal - 612 Green couture




















Off topic: En update på min rotte Grisen, som jeg skrev om i min blog i går. Der var heldigvis ikke noget brækket. Jeg fik Metacam (smertestillende medicin) med hjem til tre dage. Han begyndte langsomt at støtte på foden i går igen, men han humpede dog rundt. I dag virker det helt fint. Jeg blev mødt af en glad Grisen i morges, som stod klar ved lågen i buret for at sige godmorgen til mig.

1 kommentar:

  1. Jeg smilte lidt, da jeg læste det du skrev med frihånd. For det var præcist sådan jeg havde det, da jeg prøvede første gang. "Hvor svært kan det lige være?", tænker man. Men det kan godt nok være rigtigt svært!! Jeg synes nu, at du slap meget godt fra det :)

    SvarSlet