mandag den 20. august 2012

30 dages challenge - dag 20: hjerter

Challenge nr 20 var den anden på den originale challenge, som jeg valgte at ændre. Den originale challenge sagde water marple, men efter flere timers banden og svovlen hen over et glas vand og en masse neglelakker, har jeg simpelthen kastet håndklædet i ringen og erklæret, at jeg aldrig kommer til at lave water marple. I stedet blev det til hjerter på min challenge.

Min originale plan var, at jeg ville have lavet hjerter med dotting penne, og måske jeg skulle være blevet ved den plan, for plan B gik tydeligvis ret meget i vasken, som I kan se på billederne længere nede. Jeg ville lave hjerter med nogle dråbeformede rhinestones, men som I kan se på tommelfingrene, ligner det ikke særlig meget hjerter, så jeg gik over til mine blå hjerteformede rhinestones på de resterende fingre, og det ser heller ikke særlig fikst ud.

Før I dømmer mig for hårdt, vil jeg dog lige fortælle, hvor det hele gik galt. Da jeg var halvvejs gennem hånd nr 2 med den gule lak, hørte jeg pludselig skrig af smerte fra drengeburet. (Til dem der ikke ved det, holder jeg rotter.) Min yndlingsrotte Grisen hang nedad, mens hans ene bagben sad fast længere oppe i en af krogene, som holder hylden med madskålen. Han skreg i smerte, fordi han ikke kunne komme fri. Neglelak måtte være neglelak, og jeg fløj op og hen til buret. Inden jeg fik åbnet lågen, kom han dog fri og røg ned på bunden, hvor han maste sig over i et hjørne og ikke ville støtte på bagbenet. Jeg fik åbnet lågen og fik ham ud. Undersøgt ham godt og grundigt og nusset min lille bassemand, som straks (som altid) gav sig til at slikke løs på mine fingre. Jeg ved ikke, om det er noget alvorligt, eller om det bare er slaget, men stakkels Grisen vil slet ikke støtte på benet. Jeg har selvfølgelig ringet til dyrlægen og fået en tid kl 14.40. Men efter den oplevelse var det bare ikke spor sjovt at sidde og lave neglene færdige, og jeg kunne slet ikke koncentrere mig om at gøre et godt forsøg.

Venstre hånd


















Højre hånd





















Farve brugt:
Depend - 035

3 kommentarer:

  1. Nåhr, det var godt nok synd! Jeg håber, at det bare er slaget, og at Grisen ikke brækkede benet eller noget. Jeg krydser fingre for ham!!

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har tænkt mig at lave en lille opdatering i morgendagens blog, men nu hvor du er så betænksom at spørge direkte ind til ham, kan jeg sige, at dyrlægen heldigvis ikke kunne mærke noget brud. Jeg fik smertestillende med hjem til tre dage. Han er begyndt så småt at støtte på benet igen. Humper dog rundt da det stadig er meget ømt, og efter nogle skridt løfter han det igen for at hvile det lidt. Så HELDIGVIS kom min dejlige basse med mig hjem igen. Jeg må ellers indrømme, at jeg var grædefærdig i formiddags, for jeg er temmelig paranoid og uheldig anlagt, så jeg var ret sikker på, at den garanteret ville være brækket, og at jeg måtte sige farvel til ham. Heldigvis ikke! :-)

      Slet
    2. Det er jeg rigtigt glad for at høre. Godt at benet ikke var brækket alligevel. Tænk at han sådan kunne sidde fast på den måde!! Tusind tak for opdateringen, den blev jeg glad for at læse :)

      Slet