mandag den 18. juni 2012

Den lille havfrue

En udfordring om at lave tegnefilmsinspirerede negle. Jeg måtte være med. De blev utrolig grimme, men jeg ligger som sagt ikke skjul på, at jeg er rigtig dårlig til det her nail art, og vejen frem er jo bare at blive ved med at øve sig.

Til havfrue neglene brugte jeg tre Depend neglelakker (091, 054 og 115) og min grønne dotting pen.












Først lagde jeg et enkelt lag af den røde (091). Denne røde farve dækker enormt godt, så der er ikke behov for mere end et enkelt lag. Den røde farve skal selvfølgelig symbolisere Ariels hår.










Derefter lagde jeg to lag af den grønne (054). Da den røde farve er ret kraftig, var det nødvendigt med to lag grøn. Den grønne farve skal selvfølgelig symbolisere Ariels halefinne.









Så sluttede jeg af med den lilla (115) og min dotting pen. Jeg brugte den tykke ende af dotting pennen til at lave de store kugler i midten og den lille ende af dotting pennen til at trække stregerne i siden. Farven og looket skal selvfølgelig symbolisere Ariels BH.

1 kommentar:

  1. Jeg synes de er blevet rigtig søde ;).
    Og du har helt ret i at vejen frem er øvelse, øvelse og øvelse :)

    SvarSlet